Kokosmakroner

Hvor er det træls, når alle andre sidder og guffer julelækkerier i sig her i december, når man selv ikke må spise en fis af det... (Min talje er fint tilfreds med det, men min søde tand.. not so much!) Men i går besluttede jeg mig for at bage lidt julesmåkager, som samtidig også har et lavt indhold af FODMAPS. Valget faldt på kokosmakroner, fordi indholdet af mel i dem i forvejen er meget lavt - det mel, der skal i, erstattede jeg med sigtet speltmel, og resultatet er blevet så godt. Jeg elsker kokosmakroner, så ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på dem, noget før. Jeg lavede samtidig også dej til marcipan-specier, som jeg skal bage i dag, så dem kommer der også en opskrift på senere - så er det bare med at gå igang med julebagningen! Jeg lavede halvanden portion af opskriften, og fik ca. 30 ud af det.

Ingredienser:
2 hele æg
160 g. sukker
5 dl. kokosmel
3 spsk. speltmel
3 spsk. flydende margarine eller smeltet smør
1 tsk. vaniliekorn
200 g. mørk chokolade til chokolade-bund

Fremgangsmåde:
Æg og sukker piskes luftigt. Kokosmel, vaniljekorn og mel blandes i. Margarine eller smør tilsættes. Sættes som små eller store toppe, alt efter hvad du foretrækker. Mine flød meget ud, da de blev bagt, så de endte med at blive ret flade, men de ser nu fine ud alligevel.

Når kagerne er afkølet, dyppes de i smeltet chokolade, og stilles til afkøling en gang til.

Gode råd fra en diætist - interview

Som tidligere nævnt, så har diætisten Bettina Birk gået med til et samarbejde, hvor jeg bl.a. interviewer hende med relevante spørgsmål i forhold til FODMAP-diæten. Bettinas hjemmeside er http://kliniskdiaetist.dk/klinisk-diaetist. Jeg vil opfordre jer alle til at overveje en konsultation, enten inden eller mens I er igang med diæten. Det er en stor hjælp - og så er det også bare rart at blive mødt af en, der anerkender ens problem. 

Jeg er meget glad og stolt over, at jeg kan hjælpe jer med professionelle råd her på siden, så her kommer interviewet.

 

1. Hvad er det bedste råd, du som diætist, kan give en person, der lige har fået konstateret irriteret tyktarm?

Jeg mener at en diætistvejledt low FODMAP diæt er det bedste tilbud som findes i øjeblikket. Hvis det er uden for de økonomiske rammer (jeg ved godt det er dyrt) må man selv forsøge. Evt. kan man selv starte op (tjek at det er den rigtige diæt som følges, se på: shepherdworks.com.au) og efterfølgende få hjælp til diætudfordringerne af en diætist. Husk at spørg til diætistens erfaringer (kendskab til mave-tarmsygdomme og en low FODMAP diæt).

Mælkesyrebakterier er også en god ide, men det er lidt af en jungle at finde ud af. Om mælkesyrebakterier kan siges at der skal en vis mængde til før de virker, og der er mange forskellige stammer, som har forskellige virkningsmekanismer. Vi har også alle sammen forskellige bakteriesammensætninger i vores tarm, så det der virker på den ene virker måske ikke på den anden. Gå efter det produkt, som har det højeste indhold (milliarder) af bakterier.

Fremtiden er måske at man får taget en prøve af bakterierne i egen tarm og man ud fra disse resultater får anbefalet lige netop den sammensætning af mælkesyrebakterier som vil give det bedste resultat. Det gode ved mælkesyrebakterier er at der ikke rigtig er nogen bivirkninger. Det værste der kan ske er at de ikke virker.

 

2. Hvorfor er du begyndt at vejlede i FODMAP-diæten? (Her tænker jeg på fx forskningsresultater, egne erfaringer? m.m.)

Tilbage i marts 2012 startede jeg egen virksomhed efter 6-7 år på sygehus, hvor jeg har arbejdet meget med mave-tarm patienter. Det er det område inden for diætetikken, som jeg finder mest udfordrende, og nok også grunden til at jeg har arbejdet så længe på et sygehus. Tilbage fra min studietid var det altid min plan at starte egen virksomhed, efter jeg havde fået erfaring fra sygehus. Min beliggenhed er også nøje udvalgt, da der i samme sundhedscenter også er en privat praktiserende gastroenterolog, som jeg samarbejder med. Han tilbyder blandt andet pusteprøver.

I Marts var der i vores faglige selskab (Danske Selskab for Klinisk Ernæring – DSKE) et initiativmøde med Sue Shepherd, hvor hun fortalte som sin diæt low FODMAP, hvilket jeg fandt meget interessant, og videnskabeligheden omkring diæten var overbevisende. Jeg brugte så nogle måneder på at sætte mig ind i hvad diæten indeholdt, og fra juni 2012 har jeg vejledt i den, og med rigtig gode resultater. Jeg må også sige, at den desværre ikke hjælper på alle.

Jeg glæder mig til undersøgelserne på Herlev afsluttes og vi får resultaterne.

 

3. Hvordan kommer jeg bedst igang med FODMAP-diæten? 

Det en diætist kan, er at gøre diæten mindre kompliceret, så man ikke mister modet på forhånd, samt at komme med forslag til hvad man kan spise i stedet for de udeladte madvarer. Så det kan være en rigtig god starthjælp.

Ellers vil et forslag også være, at man starter op med diæten til en weekend (eller et par fridage) så man har bedre tid til at forberede hvad man skal spise. Også mht. til madpakke, så man ikke står en tidlig hverdagsmorgen og skal lave en madpakke, som måske skal holde til resten af dagen, uden rigtig at vide hvad man skal putte i madpakken. Jo bedre forberedt man er, jo bedre tror jeg det er at følge diæten.

 

4. Hvordan er det med slik ift. diæten? Er det noget af det, jeg gerne må spise - og hvad med sodavand? 

Ja, men det er nok ikke det der er gjort mest ud af. Fordi slik jo kan undværes, det kan rigtig mad ikke. Lidt hurtige råd: Sodavand, alm. sukkersødet er ok, men det er ikke sikkert at alt det brus er godt for tarmen når man har IBS, men det har ikke noget at gøre med en low FODMAP diæt. Mit bedste bud er at drikke en appelsinvand. Alm. glukosesødet vingummi med syntetiske smagsstoffer vil oftest også gå an. Alm. mørk chokolade ca. 70 % kakaoindhold vil oftest også være ok, ligesom rå marcipan.

Problemerne med slik kan være mange: Mælk, hvede, smagsstoffer, fruktose, sukker-alkoholer, tilsatte fibre, men igen i små mængder vil der nok ikke ske noget. Det er lidt svært at sige med 100 % sikkerhed, uden at have set ingredienslisten.

 

5. Er det rigtigt, at speltmel har et lavt indhold af FODMAPS?

Ja, det er rigtigt. Speltmel findes i en fuldkornsudgave og i en sigtet udgave. Den sigtede spelt er så fin at man kan bage kager (også julesmåkager) af den. Den er godt nok lidt mørkere, men smagen er god.

Det er vigtigt at vide hvad der ellers er i et brød, der sælges som et speltbrød. Enten skal det være 100 % spelt eller også gerne havre og nogle glutenfri melsorter. Bl.a. har glutenfri hvedestivelse et lavt indhold af FODMAP.

 

6. Jeg har set, at man kan få lavet en fødevare-intolerence test på fx private klinikker/laboratorier. Kunne det være en idé for mig? Vil de ting, som jeg får ondt i maven af, vise sig som en intolerence i en test?

Det man bl.a. kan teste for ved hjælp af pusteprøver er laktose, fruktose og sorbitol, som indgår i en low FODMAP diæt.

Mig bekendt kan man ikke teste for intolerancer på andre måder end med pusteprøver og ved diætudfordring/provokation. Husk at skelne mellem allergi og intolerancer, se evt. min hjemmeside.

 Jeg tror ikke på det, men jeg ved det ikke. Det er nok også fordi jeg arbejder som autoriseret klinisk diætist. Jeg er med andre ord autoriseret af Sundhedsstyrelsen, og skal arbejde inden for en afgrænset videnskabelig ramme. Det skal såkaldt alternative behandlere ikke.  

 

7. Kan man bruge de forskellige glutenfri blandingen, som fx finax laver til at bage brød og kager? Der er vel stadig hvedemel i de blandinger?

Se tidligere svar, men vær også opmærksom på at nogle af Finax glutenfri blandinger indeholder mælk og kan derfor ikke bruges. 

 

8. Hvordan forholder det sig med kaffe? 

Kaffe og alkohol i beherskede mængder, hvis det tåles. Det er ikke alle der kan tåle det. Hvad er så beherskede mængder? Ja godt spørgsmål, men det kunne f.eks. være max. 3 kopper kaffe/dag og at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for alkohol følges.

 

 

9. Har du gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man enten er forstoppet eller har diarre? 

Ved IBS vil ca. 1/3 have diarre, 1/3 have forstoppelse og 1/3 vekslende afføringsmønster. Der er vidt forskellige råd.

I gruppen af IBS er der også dem som reelt har en skjult forstoppelse, og de vil nok ikke nødvendigvis have glæde af at følge en low FODMAP diæt. Der er det forstoppelsen som først og fremmest skal behandles.

 

Der er nogle generelle råd, hvis forstoppelse ikke er for udtalt: Væske, fibre og motion (bevægelse). Min. 2-2½ l helst vand fordelt over dagen, ikke for koldt, HUSK, min. 6 g x 2/dag og godt med bevægelse, som godt kan bestå af friske gåture, det behøver nødvendigvis ikke være hård motion.

 

Nogle yoga øvelser arbejder også med fordøjelsen, det var måske også en ide at prøve.

Hvis det ikke hjælper, kan man tage tilskud af f.eks. magnesia eller andet afføringsmiddel efter aftale med sin læge. Det vil som oftest hjælpe. Man skal ikke lade være med at tage afføringsmidlerne før man er inde i en stabil gænge mht. afføring.

Et andet godt råd er også regelmæssige toiletbesøg. Det skal forstås som at man skal sætte tid af hver dag, helst på samme tid af dagen og besøg af ca. 10 min. varighed. I starten sker der nok ikke noget, men efterhånden vil situationen forbedres.

 

Diarre har et andet behandlingsforløb.

En årsag til diarre kunne være noget man spiste, så ville det være naturligt at finde ud af hvad det var. Diarre kan også skyldes forkert bakterieflora i tarmen, så vil mælkesyrebakterier hjælpe, evt. i kombination. Akut stoppende medicin vil være den hurtige løsning. Imodium eller lignende til at stoppe diarren (efter aftale med læge).

Ofte vil afføringsforholdene blive normaliseret efter at have fulgt diæten i en periode. Det samme gør sig gældende for træthed, som også er et udtalt problem. 

 

Jeg har lavet en aftale med Bettina om, at I kan skrive spørgsmål til hende under dette indlæg. Det er selvfølgelig vigtigt, at hun ikke ender med at svare på flere personlige spørgsmål, så det ender som en hel konsultation (Bettina kan selvfølgelig kontaktes, hvis man er interesseret i det), men generelle spørgsmål eller enkelte problemer, vil hun gerne besvare.

 

Rigtig god weekend!

Gode råd fra en diætist

Jeg har fået kontakt med diætist Bettina Birk, som arbejder ud fra FODMAP-diæten. Hun har sagt ja til at blive interviewet af mig og besvare forskellige spørgsmål omkring diæten. Desuden vil vi finde ud af, om hun måske skal være med til at besvare nogle spørgsmål fra alle jer.
Jeg glæder mig meget til at poste interviewet snart - jeg er sikker på, at hendes svar vil være en stor hjælp for os alle! :-)

Spelt

Jeg har i går talt med en diætist, som har kendskab til FODMAP-diæten. Det var rigtig dejligt med professionelle råd og vejledning, så jeg vil helt sikkert opfordre jer alle til at bruge penge på en konsultation ved en diætist - det er pengene værd! (Vær' dog opmærksom på, at ikke alle diætister, kender til og arbejder med FODMAP). 

Hun fortalte, at spelt har et lavt indhold af FODMAP, og derfor er okay at spise. (Hun har tjekket det med forskerne fra Australien, som også siger god for det). Jeg har før været varsom med spelt, men man må faktisk gerne få spelt hver dag. Det synes jeg er en helt befrielse! Jeg har altid speltboller i fryseren, så fremover når jeg mangler noget at spise, kan jeg tage dem op.

Der findes også spelt-knækbrød, hvor der slet ikke er hvedemel i, og de er jo perfekte, når man mangler en snack eller et lille måltid. Desuden kan man købe spelt-fras (et alternativ til morgenproduktet havrefras/rugfras), som også har et lavt indhold af FODMAP. Jeg har før prøvet dem, og de smager rigtig godt!

 

Jeg bruger tit denne opskrift til dejlige speltboller: Opskriften giver 12 store boller.

 

Ingredienser:

6 dl. lunkent vand

30 g. gær

450 g. sigtet speltmel

350 g. fuldkorns speltmel

3 spsk. olie

2,5 tsk. salt

1 tsk. sukker

1 æg til pensling

Speltflager eller solsikkekerner til at drysse på toppen

 

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie, salt og sukker. Tilsæt melen lidt ad gangen. Jeg plejer ikke at veje min mel, men gør det mere på slum. Prøv dig frem - måske du vil have mere fuldkornsmel i, end jeg.

Ælt dejen og lad den hæve en times tid. Pensl med æg og drys enten speltflager eller solsikkekerner på toppen.

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Madplan

Det kan være vildt svært at finde på opskrifter og mad, når det skal hve et lavt indhold af FODMAPS. Jeg vil her komme med et eksempel på en madplan herhjemme ved os. Mange af retterne er meget simple, men det er vigtigt for mig, at det ikke skal tage hundrede år og kræve en masse nye ingredienser, når jeg skal lave mad, der passer til diæten.

Mandag: kartoffelmos lavet på laktosefri mælk (men ellers bare en helt almindelig opskrift), grønne bønner og nakkekoteletter.

Tirsdag: majspandekager med fyld, fx salat og røget laks/oksekød. Opskriften ligger allerede på bloggen. Pandekagerne er gode til madpakken dagen efter.

Onsdag: spelt-burgere - hakket kyllingekød til bøffer samt speltboller til burgeren. Oksekød er sværere at fordøje end fx fjerkræ, så jeg får for det meste ikke oksekød. Skal jeg alligevel have oksekød, så vælger jeg den hakkede udgave.

Torsdag: kyllinge-overlår, kartofler og salat. Jeg bruger ferske kyllingelår, som jeg bare krydrer med salt og peber. Jeg bruger tit kartofler og salat til frokost dagen efter.

Fredag: kylling i karry/kokosmælk med ris. Jeg lægger lige opskriften ud i et andet indlæg. Den er vildt nem, men smager skønt!

Lørdag: nachos med cheddar, kylling og jalapenos. (Tortillachips indeholder ikke hvedemel, så dem kan man roligt spise, selvom det selvfølgelig ikke lige er det sundeste...)

Søndag: en god blandet salat med quinoa og kyllingebryst-stykker.

Sørg for at udnyt, at kartofler og ris er okay at spise, og gå langt uden om pasta og hvedemels-produkter. Jeg kommer aldrig til at bruge løg i mit mad igen, og jeg synes egentligt hurtigt, at man vænner sig til det.

 

Til morgenmad får jeg altid havregrød med laktosefri mælk på, men uden sukker. Spelt-knækbrød eller speltfras (dem, som man også kan få i havrefras, men en udgave lavet på spelt) er et godt alternativ, når havregrøden bliver for trivielt.

 

Til formiddagssnack har jeg stort set hver dag to riskiks med peanutbutter imellem med.

Det er altid godt, når aftensmaden også kan bruges som frokost, da det jo sætter sine begrænsninger med FODMAP-diæten, og det er ikke bare lige sådan, at man kan smutte i kantinen og købe mad.

Bananer er gode, når man skal have frugt. Mørk chokolade er også en god snack, men hold øje med ingredienserne, for de billige udgaver indeholder mælk.

Hvis nogle af jer har gode opskrifter, tips og råd, m.m., så skriv endelig herinde eller på min mail - det kunne være rigtig fedt!

Henvisning til en diætist

Jeg har for et halvt år siden forsøgt at få en henvisning ved lægen til en diætist. Jeg vil rigtig gerne have professionel vejledning i forhold til FODMAP-diæten, og havde egentlig forestillet mig, at når man nu havde irriteret tyktarm, så ville det ikke være et problem. Men ak, lægen ville ikke give mig en henvisning. Hun pointerede samtidigt, at jeg jo også havde fået det så godt, så jeg skulle jo bare fortsætte, som jeg gjorde. Det havde hun sådan set også ret i, men det kunne nu være en befrielse med lidt flere råd, bl.a. til opskrifter og om man indtager alle de næringsstoffer, man skal, når man ikke længere spiser det samme.
I sidste uge havde jeg en tid ved en nyansat læge i praksissen, så jeg så mit snit til at spørge hende efter en henvisning. Hun vidste ikke helt, om det kunne lade sig gøre, men ville give mig en ny tid, hvor jeg så kunne fortælle om omstændighederne, og så kunne vi se på det.
Weekenderne over fik jeg mig selv overbevist om, at jeg nok skulle få en henvisning, hvis jeg bare understregede, hvor svært det var at leve med diæten, og hvor skidt jeg havde det, når jeg ikke fulgte den. Igen, igen, igen, måtte jeg dog gå fra et lægebesøg forfærdelig skuffet. Lægen kunne ikke hjælpe, når jeg hverken var overvægtig eller havde sukkersyge. Hvorfor er det lige, at en ting som irriteret tyktarm ikke tæller for en fløjtende fis!? Kan lægerne ikke for en gangs skyld lytte efter og indse, at det da ikke er normalt at have det på den her måde - og at ingen mennesker nogensinde skal finde sig i, at have det skidt de fleste af døgnets timer? Jeg må indrømme, at jeg på mange måder føler, at vi har krav på at få hjælp..
Jeg har været ved diætist en enkelt gang på sygehuset, dengang jeg fik konstateret IBS. Jeg blev sendt hjem med det råd, at jeg skulle drikke mere vand.... Hvis det ikke er en ommer, så ved jeg godt nok ikke. Herlev sygehus kører nu med behandling af IBS ved hjælp af FODMAP-diæten, så alle dem, der får IBS konstateret der nu får god vejledning. Men hvad med alle dem, der i forvejen ved, at de har irriteret tyktarm, og som ikke har fået ordentlig hjælp? Jeg græd hele vejen hjem fra lægen. Men jeg må desværre nok bare indse, at jeg ikke kan forvente at få hjælp af det offentlige. Hvis jeg vil til diætist, må jeg selv punge ud. Livet er helt sikkert for kort til at blive så skuffet og frustreret, så der er ikke andet at gøre, end at tage sagen i egen hånd - så det gør jeg så.
Men inden da vil jeg lige understrege, at jeg uden tvivl synes, at alle os med IBS har fortjent langt, langt større forståelse og hjælp. Punktum.

Laktosefri drikkeyoghurt

Jeg er blevet rigtig gode venner med Activia drikkeyoghurt fra Danone. Det er en drikkeyoghurt med kiwi og jordbær - og som er laktosefri! Det var helt tilfældigt, at jeg opdagede det, for det står kun med lillebitte skrift bag på flasken.
Jeg har set den i 7/11 og Føtex indtil videre til ca. 12 kr. Den er rigtig god, hvis jeg bare lige har brug for et mellemmåltid, så er ret overbevist om, at vores nye venskab er kommet for at blive ;-)