tirsdag den 27. november 2012

Madplan

Det kan være vildt svært at finde på opskrifter og mad, når det skal hve et lavt indhold af FODMAPS. Jeg vil her komme med et eksempel på en madplan herhjemme ved os. Mange af retterne er meget simple, men det er vigtigt for mig, at det ikke skal tage hundrede år og kræve en masse nye ingredienser, når jeg skal lave mad, der passer til diæten.

Mandag: kartoffelmos lavet på laktosefri mælk (men ellers bare en helt almindelig opskrift), grønne bønner og nakkekoteletter.

Tirsdag: majspandekager med fyld, fx salat og røget laks/oksekød. Opskriften ligger allerede på bloggen. Pandekagerne er gode til madpakken dagen efter.

Onsdag: spelt-burgere - hakket kyllingekød til bøffer samt speltboller til burgeren. Oksekød er sværere at fordøje end fx fjerkræ, så jeg får for det meste ikke oksekød. Skal jeg alligevel have oksekød, så vælger jeg den hakkede udgave.

Torsdag: kyllinge-overlår, kartofler og salat. Jeg bruger ferske kyllingelår, som jeg bare krydrer med salt og peber. Jeg bruger tit kartofler og salat til frokost dagen efter.

Fredag: kylling i karry/kokosmælk med ris. Jeg lægger lige opskriften ud i et andet indlæg. Den er vildt nem, men smager skønt!

Lørdag: nachos med cheddar, kylling og jalapenos. (Tortillachips indeholder ikke hvedemel, så dem kan man roligt spise, selvom det selvfølgelig ikke lige er det sundeste...)

Søndag: en god blandet salat med quinoa og kyllingebryst-stykker.

Sørg for at udnyt, at kartofler og ris er okay at spise, og gå langt uden om pasta og hvedemels-produkter. Jeg kommer aldrig til at bruge løg i mit mad igen, og jeg synes egentligt hurtigt, at man vænner sig til det.
 
Til morgenmad får jeg altid havregrød med laktosefri mælk på, men uden sukker. Spelt-knækbrød eller speltfras (dem, som man også kan få i havrefras, men en udgave lavet på spelt) er et godt alternativ, når havregrøden bliver for trivielt.
 
Til formiddagssnack har jeg stort set hver dag to riskiks med peanutbutter imellem med.
Det er altid godt, når aftensmaden også kan bruges som frokost, da det jo sætter sine begrænsninger med FODMAP-diæten, og det er ikke bare lige sådan, at man kan smutte i kantinen og købe mad.
Bananer er gode, når man skal have frugt. Mørk chokolade er også en god snack, men hold øje med ingredienserne, for de billige udgaver indeholder mælk.

Hvis nogle af jer har gode opskrifter, tips og råd, m.m., så skriv endelig herinde eller på min mail - det kunne være rigtig fedt!

21 kommentarer:

  1. jeg plejer at lave melfri pandekager til morgenmad :) rigtig gode.

    en moset banan
    2-3 æg
    50 g kokosmel
    en håndfuld frosne bær

    mos bananen og tilsæt resten. steg på panden :)

    desuden er HUSK-kapslerne rigtig gode, når jeg lider mest. kan slet ikke klare det almindelige pulver man skal blande op med vand og drikke, men kapslerne fungerer rigtig godt - lette at sluge og let at styre mængderne. derudover har jeg haft gavn af vita biosa, som er flydende probiotika.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du prøvet husk-pulveret med smag? Er det også forfærdeligt? Jeg har prøvet det almindelige pulver, og det kan jeg i hvert fald ikke få ned!
      Tak for alle de gode råd :-)

      Slet
  2. Dejligt! Jeg syntes bare det er vildt du kan spise stærk mad - der normalt at man skal holde sig fra- jeg laver indimellem 1 gang om ugen eller færre en pasta ret med glutenfrit pasta fra rema1000 det går lige :)
    Og ellers ofte kød med salat og kartofler eller en gryderet med ris- kalkungryde er en favorit - med kødet i tern brunes af og balsilikum frisk og så en dåse tomatpuré og en lactosefri fløde og en lille slat lactosefri mælk og ris til.

    SvarSlet
  3. Jeg kan slet ikke barbecue, karry, chili eller jalapenos

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror måske heller ikke, at barbecue er godt for mig. Men det må være på grund af bl.a. honningen.
      Karry er helt fint for mig.
      Men der er jo desværre heller ikke én rigtig måde - så vi må alle afprøve og mærke efter :)

      Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der jo bl.a. er løg i pølser, så det er nok ikke en god idé alligevel. Er der nogen, der har et forslag til en ret lignende svensk pølseret, selvfølgelig så uden pølserne, men med tomaten, kartoflerne og fløden :o)

      Slet
    2. Stine, har du prøvet med en mild karry? Måske det kunne gå for dig :-)

      Slet
    3. Har ikke rigtig prøvet- men tror måske jeg skal vente med at afprøve ting lige nu- for arbejder på fuld skrald og jeg får rigtig ondt og tynd mave hvis jeg får noget som ikke er godt - og det er ikke så bekvemt i denne periode :) jeg kan tit have efter m'en i en uge efter..

      Slet
  4. Har ikke prøvet det med smag. Tænker at smagsstoffer næppe kan være godt for noget :) kapslerne er dyrere end pulveret desværre, men har set dem på tilbud til 85 i netto og rema1000

    Jeg plejer at spise kålstrimler, fx spidskål el. hvidkål, som pasta :) det fungerer super godt, hvis man som mig elsker grøntsager (så uretfærdigt jeg skal lide af dette!!). Ved dog ikke om kål er fodmap, jeg kører palæo pt

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt husk med solbær-smag i dag, og det smager faktisk okay. Det er i hvert fald ikke slemt at få ned, så jeg tror godt, at jeg kan blive gode venner med det. Kapslerne er meget dyre, synes jeg - i forhold til, hvor mange af dem, man skal tage pr. dag.
      Kål er desværre ikke godt. Får du ikke meget luft i maven af det?
      Kh. Maja

      Slet
  5. Det var godt :) ja, de er desværre lidt pricy, men det betaler jeg umiddelbart gerne

    Har det bedre på grøntsager end på korn :) Men jeg synes aldrig jeg slipper af med oppustetheden og luften lige gyldigt hvilken diæt jeg følger :( men maveknebene er færre uden korn

    Men det er virkelig en deprimerende lidelse. Savner en god snasket pizza :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du prøvet end FODMAP diæt, hvor du både undværer fx hvede og rug samt også de grøntsager, der frarådes?
      Ja, det er en rådden lidelse!! Jeg ville så gerne kunne spise en kæmpe stor pizza - det er bare min livret.. Øv!

      Slet
    2. Har ikke helt fået mig sammen til at følge fodmap. Har så svært ved at forene mig med, at sunde ting kan være dårlige for os :-) men efter at have læst din blog, regner jeg med at gå All in efter jul! Håber det kan hjælpe mig også, det dræber mit sociale liv at være kronisk forstoppet og utilpas!

      Slet
    3. Det kan jeg godt forstå. Jeg var også hele tiden forstoppet og havde det bare rigtig skidt. Når jeg tænker tilbage nu, kan jeg slet ikke forstå, at jeg overhovedet kunne komme op om morgenen! :-/ Jeg spiste også meget grøntsager førhen, særligt broccoli kunne jeg spise hele tiden. Nu vil jeg ikke røre det grøntsager med FODMAP med en lillefinger.. For det er da helt vildt, hvad de gør ved maven. Men du har ret i, at det er langt ude, at man ikke engang kan spise grøntsager.
      Men tror det kunne være fedt for dig at prøve med FODMAP-diæten, når julen engang er overstået. Drikker du mælk med laktose nu? For hvis du ikke gør, så er du jo allerede godt igang, men mangler bare at skære de sidste ting fra, så din mave kan få ro :-) jeg håber meget på, at det kan hjælpe for dig!

      Slet
    4. jeg har droppet mælk, for en måneds tid siden :) svært at sige om det har hjulpet.. mine toiletbesøg varierer stadig fra dag til dag - en dag knolde, næste diarre, så står maven stille i to-tre dage efterfulgt af forstoppelsediarre (undskyld for too much info). det er virkelig træls, at der ikke er noget system i det!

      jeg står lidt i et dilemma ift fodmap. jeg er kun 19 og på mit 1. sabbatår. jeg skulle have været 5 måneder i ghana nu her og lave frivilligt arbejde - men måtte afbestille grundet maven. nok ikke det smarteste sted at tage hen med en øv-mave! det var en rejse jeg havde bestilt i 3.g, så det var ikke så sjovt. nu står jeg så og overvejer et højskoleophold som 'kompensation'. virkelig et dilemma om jeg skal prioritere at prøve fodmap og fokusere på mit helbred - eller opleve noget og nyde livet med det mad der nu bliver serveret dér - ligesom mine venner! er godt nok træt af ikke at komme nogen vegne.. alle omkring mig suser rundt og har det fedt - flytter hjemmefra, rejser, studerer - mens jeg har aflyst en rejse og trukket mig ret meget tilbage, grundet en sygdom der er for tabu til at tale om. møg øv.

      men jeg lover at opdatere, hvis jeg beslutter at bruge næste halve år på fodmap! :-)
      mærker du forværring ved stress? jeg har, som du måske kan tyde, været igennem en ret stressende periode, og tænker at bekymringerne næppe gavner. bare svært at lade være at stresse, når man går til undersøgelse efter undersøgelse, uden at komme nærmere en løsning.

      :-)

      iøvrigt søgte jeg efter apps på min iphone, og faldt over denne; https://play.google.com/store/apps/details?id=com.seancolombo.fodmap&hl=da
      har ikke købt den, da mit kort er spærret, men tænker at prøve den når det virker igen :)

      derudover så jeg, at madbanditten også har anbefalet vita biosa! så er er noget om snakken ;) http://www.madbanditten.dk/2011/06/24/probiotika-og-gode-urter/
      det er en god blog hun har - rigtig mange mavevenlige opskrifter.

      endnu en gang tak for en god blog, gode råd og en hjælpende hånd!

      Slet
    5. Jeg er rigtig ked af at høre, at det har så store konsekvenser for dig. Det er på ingen måde retfærdigt, det her! Jeg fik også selv konstateret IBS i mit sabbatår, hvor jeg var igang med at tjene penge til en rejse. Jeg brugte al min energi på at stå op om morgenen og arbejde, hvilket også betød at jeg rent socialt trak mig helt tilbage, ligesom dig. Dengang lagde jeg ikke selv helt mærke til det, men min mor så det med det samme, og hun var slet ikke i tvivl om, hvor stor betydning det havde for mig rent psykisk også.
      Jeg var også meget bekymret for min rejse. Jeg skulle til USA, Australien og Thailand, men jeg endte med at tage afsted, og det blev fantastiske tre måneder. Faktisk, havde jeg slet slet ikke ondt på samme måde i den tid og var bare fyldt med overskud, da jeg kom hjem. Desværre fik jeg det skidt igen, så snart jeg kom hjem, men denne gang påvirkede det mig ikke psykisk, heldigvis, da jeg stod og skulle starte på videregående uddannelse og flytte hjemmefra. Du spørger, om stress har en betydning - og det tror jeg helt sikkert, at det har. Jeg tror, at det var derfor, jeg fik det godt, da jeg var rejst væk fra alting og alle bekymringer. Så jeg tror at det er vigtigt, at du tænker over, hvordan du kan få en "pause" fra hverdagen. Fx kan det jo bare være en kæmpe stressfaktor i sig selv, at skulle tænke på den dumme mave hele tiden - man bliver så sindsygt træt af det! Jeg synes, at det lyder som en god idé med et højskole ophold - eller måske en rejse af en anden art? Australien kunne måske være en idé for dig - dernede vil du jo uden tvivl kunne følge en FODMAP-diæt :-) Hvis du vælger højskoleopholdet, så kunne det måske være en hjælp, at du skal sætte dig for, at mens du er der, så må maven få lov at leve sit eget liv, og at du bare spiser, som du nu lige gør. Måske det vil være en befrielse bare at sige "Nå, bare ærgeligt", og ikke bekymre sig. Selvfølgelig er det svært at sige, når man bare har det af helvedes til, men for mig hjalp det en del bare at give slip og stoppe fuldstændig med at tænke over det. Maven og alt det bøvl, der følger med, er der stadig efter en rejse eller et højskoleophold, og så kan du tage den derfra og starte på fodmap.
      Og selvom du ikke vil følge fodmap-diæten fuldt ud på højskolen, så kan du jo sagtens oplyse, at du er laktoseintolerent, så laver de jo særlig mad til dig, når der er laktose i. Så kan du selv vælge at gå udenom det mad, der trigger din mave vildt og voldsomt. Jeg arbejder nogle gange på en højskole for døve, og der er der også en pige med laktoseintolerens. Køkkenet er så søde, og bager fx også alt deres bagværk med laktosefri mælk nu, selvom det kun lige er hende, der ikke kan tåle laktosen :-)
      Jeg håber, at du finder noget, der kan gøre dig glad. Det må have været en stor skuffelse at skulle afmelde rejsen, så bare dét er da næsten nok til at få ondt i maven af. Så find noget, du rigtig gerne vil, og glem maven et øjeblik. Den kommer uden tvivl til at irritere dig og være træls og dum, men du kommer samtidig også til at få fantastiske venskaber og oplevelser, og det kan du sikkert leve længe på. Det nemmeste er, at trække sig ind i sig selv og isolere sig, det forstår jeg fuldstændig, men i sidste ende, får du mere ud af det andet - især rent psykisk.
      Skriv endelig til mig! Også gerne på min mail: majapernillejensen@gmail.com

      Jeg har kigget på den app, som du foreslår, men jeg kan ikke finde den. Jeg tror måske, at den kun er til android. Øv, den så ellers rigtig god ud!

      Tak for de rosende ord. Jeg håber, at bloggen hjælper dig bare en lille smule.

      Slet
    6. Jeg synes det er sådan et fint svar du giver til den anonyme. Vil nævne at jeg har været på Testrup Højskole og der kunne man både få laktosefri og glutenfri kost. Synes du skal kontakte den højskole du har i tankerne, "anonyme", og høre om ikke de kan imødekomme dit behov. Det er slemt at isolere sig pga maven og tro mig, jeg har været der i rigtig mange år, og det er trist at se tilbage på. Så jeg håber for dig at du får styr på maven og kommer ud i verden!

      Slet
  6. Også mig - jeg kan virkelig godt savne almindelig mad! Jeg betaler gerne prisen for kanslerne - kan slet ikke drikke det der pulver - jeg finder kanslerne på tilbud og køber nogle gange to glas af gangen så har jeg massere - tager 3 morgen og 3 aften :) hvordan har i det egentlig med forskellig saft? Savner en afveksling til vand når det gerne må være lidt festligt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig været en saft-drikker, så jeg ved ikke, hvordan det er med saft. En sjælden gang imellem får jeg sodavand. Det ved jeg ikke, om er en dårlig idé..
      På det sidste har jeg nogen gange fået et glas Mathilde kakao - den orange udgave, den har et lavt indhold af laktose.

      Slet
    2. Stine, har du prøvet at tage mere end 3 morgen og aften - 3 er umiddelbart en meget lille dosis! Du skal op og tage flere, hvis det skal svare til Antal skefulde der er anbefalet til det løse pulver
      Så hvis du stadig har store problemer, ville jeg øge dosis lidt - gradvist

      Slet
  7. Jeg får rigtig ondt i maven af sodavand:( men har ikke prøvet den der kakao:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke oplevet at få sådan helt vildt ondt i maven af sodavand, så er jeg i byen eller til fest, kan jeg sagtens drikke det, men ville aldrig vælge bare at drikke det derhjemme :-)

      Slet