tirsdag den 7. maj 2013

Drømmekage med speltmel

I morgen har jeg sidste skoledag på lærerseminariet i dette skoleår, så min klasse og jeg fejrer det med morgenmad. Der var snak om, at vi skulle spise både rundstykker og kage, og ingen af delene er noget, min mave er særlig vild med. Løsningen er blevet, at jeg selv tager en speltbolle med - og at jeg er den, der bager kage. Jeg har bagt en drømmekage fra Brovst, men lavet om i opskriften, så den er fodmap-friendly med speltmel og laktosefri mælk :) Opskriften på kagen får I lige her.

Ingredienser:
250 g. sigtet speltmel
300 g. sukker
3 æg
50 g. smør
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliesukker
2 dl. laktosefri mælk

Fyld:
125 g. smør
100 g. kokosmel
250 g. brun farin
0,5 dl. laktosefri mælk

Fremgangsmåde:
Æg og sukker piskes til en tyk masse.
Mel, bagepulver og vaniliesukker sigtes og blandes herefter sammen med den piskede masse.
Mælk og fedststof koges op og blandes herefter i massen.
Hældes i en smurt form ca. 25x33 cm og bages ved 180 g. varmluft i ca. 20. Min.
Imens laves fyldet ved at smelte alle ingredienserne sammen.
Når kagen er fast efter 20 min., hældes fyldet ovenpå og den bages i ca. 5 min. ved 200 grader.

Jeg lavede faktisk 1,5 portion af fyldet, fordi det bare er det bedste ved kagen, og jeg synes aldrig, at der er nok. 1,5 portion giver et lækkert, tykt lag, men en enkelt portion er helt sikkert nok til at dække kagen.

Til dem, der ikke har set det, så er der kommet et gruppe på facebook for alle os med IBS. I. Å meget gerne sprede budskabet - gruppen findes ved at søge på "lev med ibs".
Gruppen er en lukket gruppe, så folk der ikke er medlem, kan ikke se, hvad I skriver dernede :-)

5 kommentarer:

  1. Er opskriften med 1,5 potion eller skal jeg selv til at regne :) Den ser mega lækker ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Opskriften er kun til 1 portion, så du skal selv gange op :-)

      Slet
  2. Tak for ideen med at bage drømmekage. Det er jo en oplagt "skolekage". Og ja, enig, fyldet er bare det bedste ;) og vi slås om det, undtagen et af børnene, han kan bedst lide selve kagen - gæt hvem der er populær, når der er drømmekage på bordet.

    SvarSlet
  3. Er lige faldet over din blog her forleden og er allerede fan :)
    Jeg har i flere år gået og tænkt jeg må lide af irritabel tyktarm, og efter undersøgelser hos lægen og blodprøvetagninger, og lægerns konklusion om at jeg nok led af irritabel tarm, men ikke kunne give mig en løsning på det. Så faldt jeg over diæten på nettet og derefter din blog her forleden og startede så op på diæten mandag morgen (igår) og allerede efter en dag kan jeg mærke en klar forbedring, er slet ikke ligeså oppustet som jeg plejer at være, samt mavekneb er formindsket meget. Så det er virkelig skønt og fedt med din blog til at finde madinspiration. :) Jeg er helt klart ny følger..

    - Cecilie

    SvarSlet
  4. har hørt man kan bruge speltmel, men jeg tænker på hvordan det kan være ok at bruge speltmel da det jo også indeholder hvedemel??? nogen der ved det?

    SvarSlet