torsdag den 25. oktober 2012

Små tips til en FODMAP-diæt

Jeg har indsamlet lidt forskellige tips og informationer om FODMAPs, som kan være nyttige, hvis man vil til at starte på diæten.
  • Boullion, som du køber i supermarkedet, indeholder ofte FODMAP (bl.a. løg), så hvis du vil undgå FODMAPs fuldstændigt, så lav din egen fond.
  • Hvis du gerne vil have hvidløg eller løgsmad i din mad, så svits dem i noget olie på en pande - og fjern derefter alt fra dem. De FODMAPs, som findes i hvidløg og løg, vil ikke komme ud i olie. (Steger du derimod i vand, vil FODMAP'sene, som er vandopløselige, ende ude i vandet på din pande - og dermed også i din mad. Og hvis du vil undgå luft i maven, skal du gå langt udenom dette).
  • Ahornsirup har som dene eneste sirup et lavt indhold af FODMAPs, så vælg altid denne frem for de andre.
  • Selvom et produkt er glutenfri, er det ikke ens betydende med, at det har et lavt indhold af FODMAPS, så husk at kig på ingredienserne. (Der kan fx være honning, sirup, osv. i)
  • Sørg for at få nok fibre ved at spise fx kartofler med skind, grønne bønner, ris og havregryn.
  • Selvom soyamælk ikke indeholder laktose, så indeholder mange soya-produkter alligevel FODMAPs, så hvis det er muligt, så vælg almindelig laktosefri mælk eller rismælk. (Jeg drak soyamælk et helt år, fordi jeg havde på fornemmelsen, at min mave reagerer på laktose. Min mave fik det også en lille smule bedre, men ikke meget, så jeg startede med at drikke almindeligt mælk igen. I dag kan jeg godt se, at soyamælken hjalp en smule, fordi der ikke var laktose i, men på grund af indholdet af FODMAPs (også fra alt det andet mad) fortsatte min mave selvfølgelig med at være i ubalance).
  • Jeg kan godt spise chips uden at få ondt i maven, men vær opmærksom på, at nogle chips indeholde mælkeprodukter, løgpulver, m.m. Jeg vælger altid bare helt almindelige chips med salt. Irriteret tyktarm reagerer også på fed mad, så det skal selvfølgelig spises med måde.
  • Når du på FODMAP-diæten ikke længere drikker juice og evt. også kaffe, så sørg for at drik rigeligt med vand! Din krop er vant til at få væske fra juicen og al kaffen, så det skal du opveje ved at drikke vand.

5 kommentarer:

  1. Hej!
    Har lige læst lidt på din blog - er helt ny i det her Fodmap og en smule frustreret. Der er meget at skulle lære og nye madvarer at tage hensyn til - jeg har nemlig også glutenallergi.

    Jeg troede ikke man måtte drikke mælk fra dyr - og er lactosefri mælk ikke stadig fra en ko? Har nemlig prøvet med rismælk og det falder ikke lige i min smag :-/

    Mht. hvidløg - du skriver at man skal stege det i olie og så fjerne alt fra dem. Hvad mener du med det?

    Rigtig fed blog - den har givet mig meget mere overblik over diæten :-)

    Mvh Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane.
      Kan godt forstå, det er frustrerende! Det er også sindsygt bøvlet at få hverdagen til at fungere med maden i starten, men det kan sagtens lade sig gøre, og det er dét værd! Hvor længe har du haft ibs?
      Man må gerne drikke mælk fra dyr med mindre det decideret er mælken, du ikke kan tåle. I FODMAP diæten er det kun laktosen, man skal undgå, og derfor må du gerne drikke komælk, hvis laktosen er fjernet. Men igen, hvis du har fået testet mælkeallergi, så skal du selvfølgelig ikke drikke det.
      Med hensyn til olien, så kan den bruges, hvis du ønsker hvidløgssmag i din mad. Hvidløgene skal du ikke spise, men du kan stege nogle hvidløg i olie, så vil olien få en masse smag af hvidløg. Herefter skal du fjerne alle hvidløg, så der kun er olie tilbage. Og så kan du bruge den i maden :-) men hvidløgene bruger du kun til at give olien smag, og så skal du tage dem fra og smide væk.
      Jeg håber det giver mening! Du må endelig spørge.
      Kh Maja

      Slet
  2. Hej igen!
    Mange tak for uddybningen - jeg var nemlig lidt trist ved at skulle sige helt farvel til hvidløg.
    Jeg har ikke fået konstateret mælkeallergi - kunne bare ikke gennemskue informationerne mht. mælk på de forskellige sider jeg har fundet. Men det gør mig glad at høre ;-)
    Jeg fik konstateret det kort før jul så er helt ny i faget - har fundet et par apps vedrørende det, men synes der er modstridende fakta i noget af det information jeg finder. Der er nogle der siger at f.eks. artiskokker er ok, men andre siger at man skal holde sig fra det. Så prøver mig lidt frem. Jeg er også sikker på at jeg nok skal finde bedre ud af det, men må indrømme at det tog pusten fra mig de første to uger - hvor længe tog det før du følte dig "hjemme" i det?
    Kh Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay - godt, at uddybningen hjalp. Man kan også købe hvidløgsolie i butikkerne, så vidt jeg ved; du kan jo prøve at holde øje med det. Bare sørg for, at det kun er olie med hvidløgssmag :-)
      Okay, hvis du ikke har mælkeallergi, så kan du roligt drikke laktosefri mælk. Arla har lavet en laktosefri minimælk, som smager fuldstændig som almindelig mælk. Arla laver også laktosefri fløde, mens Thiese laver laktosefri yoghurt. Så der er forskellige muligheder derude.
      Jeg kan godt forstå, at det har taget pusten lidt fra dig. Jeg har stadig sådanne perioder, hvor det hele føles lidt uoverskueligt og træls. Især, hvis jeg ikke har været "forudseende" og sørget for at have noget mad tilgængeligt, fx hvis jeg ikke har fået lavet en ordentlig madpakke til skolen og pludselig står i kantinen, hvor de ikke har en fløjtende fis, jeg kan spise. Så bliver jeg vildt frustreret - og også en anelse irriteret på mig selv, fordi jeg jo ved, at det er sådan, det ender. Men det er sgu en bøvlet diæt en gang imellem, så det er også okay, at blive frustreret. Men igen, den er det hele værd! Og de fleste dage, så tænker jeg slet ikke over det, så man kommer ind i en rytme efter lidt tid. Kan du mærke en forske nu?
      Ja, det er meget forskelligt fakta på nettet. Især USA og Australien er uenige i deres forskningsresultater. Så der er ikke andet for, end at prøve det lidt af, og at tage alt, hvad man læser med et gran salt. Det er med at lytte til sin egen krop :)
      Kh. Maja

      Slet
  3. Tak for en god blog, er lige startet op på dieten men hvor lang tid skal er gå inden de førset positive tegn, hvad siger i der er på Fodmap, er lige startet og havde jeg ondt i maven før har jeg det da først nu.....

    SvarSlet