mandag den 15. oktober 2012

Laktosefrie produkter

Som noget helt nyt har Arla lavet en laktosefri minimælk samt fløde. Mælken har jeg set i de fleste dagligvarebutikker, mens fløden kun fås i de større supermarkeder såsom Føtex og Kvickly. En liter laktosefri mælk koster ca. 16 koner, så det er selvfølgeligt dyrere, end almindeligt mælk. Men for mig har det gjort en kæmpe forskel, så det er helt sikkert pengene værd. For noget tid siden var jeg ude at spise med klassen på en restaurant, hvor de kun kører med fire retter per aften, så der var ikke meget at vælge med. Det betød, at jeg fik en ret, hvor der helt sikkert var mælk (og sandsynligvis også fløde) i. Jeg mærker det med det samme nu, hvis jeg får mælk, og resultatet den aften blev, at jeg fik virkelig dårlig mave. Førhen har jeg ikke kunne mærke, hvilke madvarer, der fik min mave til at reagere, fordi den simpelthen har været i ubalance og gjort ondt alle døgnets timer. Nu, hvor de gode dage vejer meget mere, end de dårlige, er det meget nemmere at observere på, hvad det egentlig er, jeg reagerer på.
Jeg er blevet gentestet for laktoseallergi, men prøven viste, at jeg i hvert fald ikke er født med laktoseintolerans. Jeg kan sagtens have udviklet det med alderen, men det kan denne prøve ikke vise, og lægen ville ikke tage en udåndingsprøve, som ellers kan give svar. Jeg blev ret skuffet, for havde håbet på, at jeg bare denne ene gang ville kunne få en gyldig grund til, hvorfor min mave opfører sig, som den gør. Men jeg må bare følge min fornemmelse om(og der er i virkeligheden ingen tvivl), at jeg ikke tåler mælk. 

Man kan håbe på, at Arla hen ad vejen også udvikler fx yoghurt uden laktose. Yoghurt indeholder mindre laktose, end mælk gør, så derfor kan det godt være, at nogle af jer, kan spise det uden problemer, men min mave ser i hvert fald frem til flere laktosefri produkter på hylderne i supermarkederne. Næste sommer skal jeg til Finland med familien, og min mor (som er halvt finner) har fortalt om, hvordan man i Finland har laktosefri produkter, som vi i Danmark har almindelige mælkeprodukter, så det bliver ren slaraffenland for mig og min søster! 

2 kommentarer:

  1. Hej Maja !
    Prøv at kontakte Arla.... Jeg ved at de har alt uden laktose... Jeg bor i Sverige, og er også "hoppet" på diæten, MED FANTASTISK RESULTAT...Nå, men altså her i det svenske kan alt fås uden laktose ,og Arla er bestemt een af udbyderne...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.
      Tak for din kommentar. Jeg vil helt sikkert prøve at skrive en mail til Arla. Efter at have været på ferie i Finland (og kørt gennem Sverige) kan jeg godt se, at Arla bare udbyder alt laktosefrit deroppe. Gid vi kunne få det i Danmark også!
      Med venlig hilsen Maja

      Slet