Laktosefri mælkechokolade

Hej alle.
Jeg håber, at I har en fantastisk weekend. Måske nogle af jer sidder derude og ærgrer jer over, at I ikke kan mæske mælkechokolade i jer uden at få ondt i maven? Desværre er der ingen danske firmaer, der har taget sig sammen til at lave laktosefrie udgaver, så man kan ingenting finde i de danske supermarkeder. Da jeg i sommers var i Finland købte jeg laktosefri chokolade, både mørk og mælke, fra det finske mærke Brunberg - virkelig god chokolade, som man kan spise helt uden fare for at få ondt. Nu har jeg fundet en finsk hjemmeside, som sælger chokoladerne, og som sender til Danmark. Portoen er godt nok pænt dyr (ca. 125 ved forsendelse af 5x150g. chokolader), men det er måske ingen penge, hvis man er desperat efter god chokolade ;-) Hjemmesiden er http://www.suomikauppa.fi/

På den tyske hjemmeside http://www.purenature.de kan man få rigtig mange laktosefri produkter - bl.a. en julemand af mælkechokolade, julekalender med laktosefri chokolade eller hvid laktosefri chokolade :) Her er porten ca. 70 kroner for 800 g. chokolade :-)

Er der nogle af jer, som kender nogle gode danske hjemmesider, som sælger fx chokolade eller andre gode laktosefrie produkter? Så må I endelig gerne dele det med os andre, da portoen jo højest sandsynligt er billigere her.

Hvor lang tid skal man fortsætte med eliminations-fasen?

Kære alle.
Mange af jer derude er sikkert igang med eliminations-fasen, hvor man udelukker alt med et indhold af fodmaps. Mange af jer tænker sikkert også, at I slet ikke kan overskue at skulle forsøge at tilføje nogle af madvarerne med fodmaps til jeres kost for at se, om de volder jer problemer eller ej. Sådan havde jeg det i hvert fald i lang tid; nu havde jeg endelig lige fået det godt, så hvorfor ikke bare fortsætte på den måde? Problemet er bare, at der er stor chance for, at man holder sig fra nogle madvarer, som man i virkeligheden faktisk sagtens kan tåle. Og det er da næsten en skam at undgå en masse dejlige madvarer, hvis det slet ikke er dem, der er "the bad guys."
Jeg har fundet nogle retningslinjer på Patsy Catsos hjemmeside (hun er forfatter til bogen IBS - free at last, som omhandler fodmap-diæten) i forhold til eliminations-fasen:

• eliminationsfasen skal ikke ses som en permanent diæt 
• eliminationsfasen skal være lang nok til, at personen kan mærke, om fodmap diæten kan hjælpe på IBS'en eller ej 
• En low fodmap-diæt vil - uanset længden af diæten - ikke kurere IBS, men derimod kun fjerne symptomerne. Derfor er der ingen fordel i at blive på eliminations-diæten længere end højest nødvendigt. 
• Hvis du har været på eliminations-diæten 100 % i mange, mange uger, og du ikke har fået det bedre, så er du desværre nok ikke en af dem, som denne diæt kan hjælpe og derfor bør du søge andre alternativer. 
• Hvis du har fået det bedre efter 4-8 uger, så er det på tide, at du går skridtet videre med diæten og forsøger at teste de forskellige kategorier af FODMAPS - det kan være en fordel at kontakte en diætist til at hjælpe med at indføre de forskellige madvarer systematisk, så du kan finde ud af, om der rent faktisk er nogle af FODMAPS'ene, som du godt kan spise, og hvilke du fremover - højest sandsynligt permanent - skal holde dig fra eller spise meget lidt af.

Low FODMAP risotto

Kære alle.
Det er ved at være lang tid siden, at jeg sidst har fået lavet et indlæg. Jeg har simpelthen bare haft travlt - først med at holde sommerferie og herefter med skolen. Det er altid hårdt og travlt at starte igen efter en ferie, men nu er jeg vidst ved at have fundet mig til rette med både studie, arbejde og fritid. Jeg har i august måned rullet et marathon i Berlin på rulleskøjter og nu træner jeg op til et almindeligt halvmarathon-løb til 1. december. Mange råder os med irriteret tyktarm til at få dyrket en masse motion, men for søren, hvor er det bare svært, når man ligger krøllet sammen på sofaen, fordi det gør ondt i hele kroppen og maven. Med diæten oplever jeg dette meget sjældent, så nu er det heldigvis meget nemmere at få dyrket en masse motion, hvilken igen er med til at forbedre min fordøjelse og min mave.

Forleden havde jeg mine søde veninder på besøg til aftensmad og besluttede mig for at lave en risotto. Det er en fantastisk efterårsret, og så er den nem at lave low fodmap. I udgaven til mine veninder tilføjede jeg lidt champignon, men normalt ville jeg undgå champignon (eller kun spise meget få), da min mave ikke er helt vild med dem.

Ingredienser til fire personer:
2 spsk. olivenolie
1 spsk.hvidløgs-olie
300 gram risottoris eller grødris (Jeg brugte grødris, og jeg synes resultatet bliver ligeså lækkert)
2 dl. tør hvidvin
Ca. 1 liter hønseboullion (Der findes en udgave, som ikke har løgekstrakt i - den fås bl.a. i Føtex)
100 g. smør
100 g. friskrevet parmesan
Valgfrit kød eller low fodmap ingrediens fx stegt kylling, rejer, forårsløg, spinat, m.m.
Evt. hakket persille til pynt


Fremgangsmåde:
Tak en tykbundet gryde og hæld olivenolien i. Hæld risene i og skru lidt op for varmen. Varm risene til de bliver blanke (men ikke brune) - husk at rør godt. I den nu meget varme gryde hældes vinen, og der røres ofte. Når væsken er fordampet hældes lidt bouillon ved, og der røres indtil risene har opsuget al bouillonen. Herefter tilføjes lidt mere bouillon, osv. indtil al bouillonen er brugt. Når risottoen er ca. 5 minutter fra at være færdig tilføjes fx stegt kylling skåret i tern, så det kan varme med. Når risene i risottoen er klar, slukkes der for blusset, og smør + parmesan tilføjes. Rør rundt til begge dele er smeltet og server straks :-)

Sommernyt om IBS og FODMAP

Hej alle.

FODMAP-diætist Betina Birk har i løbet af sommeren sendt mig en mail med lidt nyt i forhold til diæten. 

De gamle hvedesorter emmer og enkorn er nu blevet testet i Australien. Emmer er desværre ikke low-fodmap, men enkorn har samme fructanindhold som spelt, og kan derfor godt tåles. Enkorn kan findes hos de fleste helsekostforetninger. Man kan fx lave boller af en blanding af havregryn, enkorn (fuldkorn), spelt (fuldkorn) og sigtet speltmel. Hvis man bager med surdej (af spelt eller emmer) og ved høje temperaturer, så sænkes fructanindholdet yderligere, og brødet kan derfor endnu bedre tåles. 

Patientforeningen Colitis Crohn (CCF) er nu også en forening for os med IBS. Det er en rigtig god nyhed for alle os, fordi det er en patientforening, som kan presse politikere til at have mere fokus på lidelsen, de følger med i de nyeste forskningsresultater, m.m. Jeg synes helt sikkert, at vi alle skal undersøge CCF og overveje, om det ikke er en god idé at blive en del af den, så vi sammen kan stå stærkere. 

Betina skrev herudover også, at der er kommet ny medicin til IBS´ere, som udelukkende lider af forstoppelse. Den hedder Constella, men er så ny, at ens egen læge nok ikke har hørt om den endnu. men er det nogle derude, som lider af forstoppelse og ikke har haft et godt resultat med diæten, så vil denne medicin højest sansynligt kunne hjælpe. Medicinen er godt nok ret dyr, men måske CCF her kan være med til at presse på, så man kan få medicinen gjort tilskudsberetiget. 

I Australien vil man fremover hjælpe med at teste typiske danske fødevarer, så der kommer forhåbentligt snart endnu flere informationer til alle os, der følger fodmap-diæten. 

Tusind tak til Betina, fordi hun tænker på alle os herude. Det er en stor hjælp at få råd, informationer, m.m. fra en professionel diætist, og hvor er det dejligt at møde forståelse og anerkendelse i den sundhedsprofessionelle verden - det er helt sikkert noget, vi ikke ser særlig tit. 

Kærlige hilsner fra Maja 

Håb forude...

Kære alle. 

FODMAP-diæten har været min faste følgesvend i ca. 14 måneder nu. Jeg elskede den fra dag et, for forskellen i maven var ubeskrivelig, og den har gjort mit liv så meget nemmere. Og dog. 

Det sidste halve år har jeg haft et had-kærlighedsforhold til diæten. For ja, den er min bedste ven og den hjælper mig hver eneste dag med at have det godt. Men den er også en klods om foden, en hindring og en belastning. Måske nogle af jer andre også har følt det sådan en gang imellem? Hvor er det fantastisk, at der findes en diæt, der gør, at ens problemer med maven forsvinder; og hvor er det frustrerende, at man har så træls en mave, der tvinger en til at følge denne (til tider) vanskelige diæt. 

Hvis nogle af jer har siddet med samme tanker som mig, så har jeg en positiv historie at dele med jer, som måske viser, at der er håb forude.. 

Jeg har som tidligere skrevet lige været 14 dage på ferie i Finland med min familie. Jeg havde hjemmefra taget den beslutning, at fodmap-diæten ikke skulle med mig ud at rejse, i hvert fald ikke hundrede procent. Så diæten har kun fået lov at besøge mig i sommerhuset i Kalajoki en gang imellem. Jeg ved fx godt, at jeg slet ikke tåler laktose, så det har jeg fortsat undgået helt, men til frokost har jeg stort set hver dag på min ferie spist rugbrød. RUGBRØD! Det havde jeg inden da ikke spist i et år, fordi det tidligere har givet mig de vildeste mavesmerter. Jeg har spist kage og brød med hvedemel (som i kage flere gange om ugen), spist pasta, fået retter med løg og hvidløg (godt nok ikke meget, men det har været der) og spist alt for meget vingummi og lakrids. 

De første dage af ferien gik min mave lidt i stå. Jeg fik ikke ondt, men jeg kunne mærke, at fordøjelsen ikke fungerede optimalt. Så startede jeg op på HUSK to gange dagligt og efter endnu et par dage var fordøjelsen i balance igen. Jeg har en enkelt dag undervejs haft en smule ondt i maven, men ellers har jeg ikke mærket noget, og jeg har heller ikke oplevet at blive oppustet. 

Selvom jeg selvfølgelig ikke har proppet mig helt vildt og voldsomt med high fodmaps, så er det en kæmpe sejr, at jeg har kunne "synde" på nogle af punkterne uden at opleve samme smerter, som jeg førhen har fået, når jeg prøvede mig frem med madvarerne. Det er så vigtigt, at man efter eliminations-fasen (der, hvor man fuldstændig undgår fodmaps) forsøger at indføre tingene igen helt systematisk og afprøver hvor meget, man kan tåle en madvare. Min mave kan åbenbart godt klare nogle af de fodmaps, jeg faktisk troede, jeg helt skulle undgå, og det er jo vildt ærgeligt at fortsætte med at undgå nogle skønne madvarer, hvis ens mave rent faktisk godt vil samarbejde, hvis bare man ikke spiser dem for meget/for ofte. 

Rigtig god søndag til jer alle. 

Hjemmelavet müsli

Jeg får gæster til brunch i morgen, så jeg er så småt begyndt at forberede en low-fodmap menu. Jeg har fundet en laktosefri yoghurt natural, som skal være erstatning for den græske yoghurt, jeg førhen elskede til morgenmad og brunch. Til yoghurten har jeg lavet en skøn müsli, som jeg har fået opskriften til af Camilla Rude inde på vores facebook-side :-) 

Ingredienser: 

75 g. mandler, grofthakket

75 g. hasselnødder, grofthakket (Jeg havde ingen hasselnødder, så jeg tog lidt ekstra græskar- og solsikkekerner i stedet) 

40 g. græskarkerner, grofthakket

30 g. solsikkekerner

150 g. havregryn

150 g. boghvedeflager

1 1/4 dl. ahornsirup

2,5 spsk. brun farin 

1 spsk. sesamfrø

1 tsk. hørfrø

Fremgangsmåde: 

Rist nødder, kerner og gryn (ikke sesam og hørfrø) på et stykke bagepapir i ovnen på næst-nederste rille ved 240 grader. Hold øje med det og rør rundt en gang imellem. Det skal bage ca. 10 minutter. 

Tag müslien ud og tilsæt sirup, brun farin, sesamfrø og hørfrø og bland det godt. Bag nu müslien ved 220 grader i fem minutter i samme rille som før. 

Lad det køle af på bagepapiret og kom det i et lufttæt glas. 

Müslien smager fantastisk - og er supernem at lave. Jeg har allerede tyvstartet og smagt en portion yoghurt m. müsli og ahornsirup på toppen. Mmmm! 

Finland og laktosefrie produkter

Kære alle. 

Jeg håber, at I har en fantastisk sommerferie med maver, der opfører sig pænt og tillader jer at gøre (dog ikke spise) alt, hvad I overhovedet har lyst til.

Jeg er netop vendt hjem efter to uger i Finland, hvor min mormor oprindeligt kommer fra. 

Allerede på vejen derop fik jeg bekræftet, hvad jeg tidligere har hørt; at Sverige og Finland er meget længere fremme ift. laktose- og glutenfri produkter, og så er de meget bedre til at være opmærksomme på problemerne. En af de ting, vi altid glæder os til, når vi skal derop, er den kæmpestore buffet, når vi sejler fra Stockholm til Helsinki. Jeg var lidt spændt på at se, hvad jeg overhovedet kunne spise, men til min store overraskelse var stort set alt laktosefrit - og på alle retterne stod der markeret, om der var henholdsvis gluten eller laktose i. Man kunne derfor nemt se, om der var noget man skulle holde sig fra. Selv frikadellerne, kartoffelmosen, hytteosten og nogle af flødedesserterne var laktosefri, og det var en helt fantastisk oplevelse. Desuden havde de en lille afdeling i buffeten, hvor der var glutenfrit brød. Til morgenmaden var der laktosefrie mælke af forskellige slags, flere slags yoghurter og meget andet. 

Vi har boet i en lille by i midten af ingenting, dog med et par supermarkeder nogle kilometer derfra. På trods af, at disse butikker ikke ligger i storbyer eller lignende, så var udvalget af laktosefrie produkter kæmpestort. Jeg har kunne få alt, hvad jeg har manglet herhjemme; kvark, græsk yoghurt, kaffefløde, flødeoster, pindis, literis, m.m. Min yndlings pindis kunne også fåes i en laktosefri udgave, og den kostede kun en krone mere end den almindelige udgave. En af dagene var vi på besøg hos noget familie, hvor moderen selv har laktoseintollerance, og her blev disket op med et kæmpe kagebord, hvor alt var laktosefrit. Hvor var det fantastisk, at kunne spise en cheesecake (jeg ved godt, at der er mel i, men det var jo ferie) uden at få ondt i maven pga. flødeosten. 

En sidste ting, som finnerne er gode til: på alle deres madvarer er der skrevet, om produktet er gluten- eller laktosefrit. Fx står der skrevet på alt pålæg på forsiden, så man lynhurtigt kan se, om det er noget for en. Det ser ud til, at producenterne tænker, at de lige så godt kan lave det gluten- og laktosefrit fra starten af (frem for at lave særlige udgaver af produktet), for stort set alt brød, pålæg, færdigretter, m.m. er uden laktose, og mange er endda uden gluten. Hurra for Finland, og øv (!!!!) for at vi bor i et land, der tydeligvis er meget, meget langt bagpå på dette område.