lørdag den 26. oktober 2013

Laktosefri mælkechokolade

Hej alle.
Jeg håber, at I har en fantastisk weekend. Måske nogle af jer sidder derude og ærgrer jer over, at I ikke kan mæske mælkechokolade i jer uden at få ondt i maven? Desværre er der ingen danske firmaer, der har taget sig sammen til at lave laktosefrie udgaver, så man kan ingenting finde i de danske supermarkeder. Da jeg i sommers var i Finland købte jeg laktosefri chokolade, både mørk og mælke, fra det finske mærke Brunberg - virkelig god chokolade, som man kan spise helt uden fare for at få ondt. Nu har jeg fundet en finsk hjemmeside, som sælger chokoladerne, og som sender til Danmark. Portoen er godt nok pænt dyr (ca. 125 ved forsendelse af 5x150g. chokolader), men det er måske ingen penge, hvis man er desperat efter god chokolade ;-) Hjemmesiden er http://www.suomikauppa.fi/


På den tyske hjemmeside http://www.purenature.de kan man få rigtig mange laktosefri produkter - bl.a. en julemand af mælkechokolade, julekalender med laktosefri chokolade eller hvid laktosefri chokolade :) Her er porten ca. 70 kroner for 800 g. chokolade :-)

Er der nogle af jer, som kender nogle gode danske hjemmesider, som sælger fx chokolade eller andre gode laktosefrie produkter? Så må I endelig gerne dele det med os andre, da portoen jo højest sandsynligt er billigere her.


4 kommentarer:

  1. Uh det er da smart med laktosefri chokolade!

    Tag gerne et smut forbi min blog, hvor du lige nu kan vinde en Dickies hue: http://www.voresboble.dk/give-away-dickieshue/

    /Amalie.

    SvarSlet
  2. Hej Maja.
    Tak for din fine side. Jeg har selv haft problemer med maven i 27 år, og fik diagnosen irritabel tyktarm, da jeg var på din alder. Det er dog ikke en egentlig diagnose, men bare et udtryk for, at lægen ikke kan finde noget der er galt. Div. undersøgelser har kun påvist fructoseintollerence. Det hjalp dog ikke at udelukke fruktose. Jeg er nu startet på FODMAP diæten, som jeg ligesom dig faldt helt tilfældigt over. Jeg har ligesom dig prøvet at ignorere symptomerne, hvilket dog ikke går i længden. Jeg har prøvet endnu en gang at udelukke gluten, og jeg har da ikke ondt i maven hele tiden, men helt godt bliver det ikke. Nu har jeg i kort tid udelukket div. kulhydrater iflg. FODMAP. Det bliver det ikke umiddelbart meget bedre af, men det har været jul, og jeg har fået et par glas rødvin (ikke mere ad gangen), marcipan og mørkt chokolade. Har du eller andre erfaring med disse produkter?

    Det giver dog ikke mening, at man anbefaler glutenfrit mel-, brød-, og pastaprodukter til en Low-FODMAP diæt. Det er jo ikke gluten, man bør undgå, men fruktaner. Så er det vel temmelig uheldigt at spise glutenfrit hvedemel, som vel indeholder store mængder fruktaner?? Der er også lidt forvirring omkring majs?


    Mvh. Tina

    SvarSlet
  3. Jeg faldt lige over den her - og selvom det er reklame vil jeg da lige sige, at man kan købe dette produkt:
    http://www.helsebixen.dk/shop/laktosefri-chokolade-med-mandel-o.html

    SvarSlet
  4. Indeholder den chokolade gluten? :)

    SvarSlet