lørdag den 4. januar 2014

Godt nytår!

Kære alle.
Rigtig godt nytår!
Jeg beklager meget, at der har været så stille fra min side på det sidste. Jeg har hverken fået svaret på jeres kommentarer eller uploadet nye og spændende opskrifter. Nu kan jeg i det mindste endelig dele årsagen med jer: jeg er gravid! - og har brugt de sidste tre måneder på at kaste op. Fodmap-diæten har derfor ærligt talt fyldt meget lidt i min hverdag i den tid. Jeg har spist lige præcis det, som jeg har haft lyst til - for lysten har været minimal, og jeg har simpelthen næsten ikke kunne spise andet end hvidt brød. Havde jeg haft fryseren fyldt med spelt-boller havde jeg nok kunne følge diæten på det punkt, men desværre var lageret hurtigt opbrugt, så jeg har faktisk levet af toastbrød og flutes fra frost det meste af tiden. Det eneste jeg er blevet ved med at undgå er laktose, for så går min mave helt amok. Jeg havde nu alligevel regnet med, at maven hurtigt ville reagere på alt brødet, men jeg synes egentligt først nu, at jeg kan mærke, at maven savner fodmap-diæten. Jeg synes helt sikkert, at min mave bedre tolererer de madvarer, jeg før helt har undgået, men jeg må også konkludere, at jeg ikke bare kan proppe mig med hvedemel, avocado og champignoner uden at der kommer en reaktion på den ene eller den anden måde.
Kvalmen er langt om længe endeligt forsvundet (næsten i hvert fald), og jeg kan gå ind i det nye år med fornyet overskud til at følge fodmap-diæten. Måske ikke længere helt så slavisk, men alligevel størstedelen af tiden. Det er altså bare på den måde, at min mave har det allerbedst.

Jeg ønsker jer alle et godt år - med en mave, der fungerer og opfører sig pænt. Jeg håber, at kunne inspirere jer med mange flere opskrifter i den kommende tid. Skriv endelig til mig, hvis I har gode links eller madretter, der er velegnede til en fodmap-diæten.

De kærligste hilsner fra Maja

4 kommentarer:

  1. Sikke en herlig nytårsgave. Hjerteligt tillykke.

    SvarSlet
  2. Hej Maja. Hjertelig tillykke::) Og et rigtig godt nytår. Jeg har nu været ved en diætist og har fået at vide jeg skal følge food map diæt. For det første syntes jeg det er rigtig dyrt,og for det andet kan jeg slet ikke overskue alt der der skal holdes styr på og hvad der er i hvad. Jeg har sclerose og kan ikke overse det. Ved du om man kan få en færdiglavet diæt plan? Jeg fik et par opskrifter men slet ikke nok til de måender jeg skal spise efter det. På forhånd tak,og held og lykke med graviditeten:):) fra Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente, Har din diætist ikke lavet en diæt plan til dig? Er da sikker på at det er noget hun/han skal kunne lave til dig. Det ville jeg bede om at få lavet.

      /Lotte

      Slet
  3. Tillykke og tak fordi du har sådan en god side med gode opskrifter. Fandt siden i går og følger nu med :) Line (aeblemoster.blogspot.dk)

    SvarSlet