FODMAP-diæten har været min faste følgesvend i ca. 14 måneder nu. Jeg elskede den fra dag et, for forskellen i maven var ubeskrivelig, og den har gjort mit liv så meget nemmere. Og dog.
Det sidste halve år har jeg haft et had-kærlighedsforhold til diæten. For ja, den er min bedste ven og den hjælper mig hver eneste dag med at have det godt. Men den er også en klods om foden, en hindring og en belastning. Måske nogle af jer andre også har følt det sådan en gang imellem? Hvor er det fantastisk, at der findes en diæt, der gør, at ens problemer med maven forsvinder; og hvor er det frustrerende, at man har så træls en mave, der tvinger en til at følge denne (til tider) vanskelige diæt.
Hvis nogle af jer har siddet med samme tanker som mig, så har jeg en positiv historie at dele med jer, som måske viser, at der er håb forude..
Jeg har som tidligere skrevet lige været 14 dage på ferie i Finland med min familie. Jeg havde hjemmefra taget den beslutning, at fodmap-diæten ikke skulle med mig ud at rejse, i hvert fald ikke hundrede procent. Så diæten har kun fået lov at besøge mig i sommerhuset i Kalajoki en gang imellem. Jeg ved fx godt, at jeg slet ikke tåler laktose, så det har jeg fortsat undgået helt, men til frokost har jeg stort set hver dag på min ferie spist rugbrød. RUGBRØD! Det havde jeg inden da ikke spist i et år, fordi det tidligere har givet mig de vildeste mavesmerter. Jeg har spist kage og brød med hvedemel (som i kage flere gange om ugen), spist pasta, fået retter med løg og hvidløg (godt nok ikke meget, men det har været der) og spist alt for meget vingummi og lakrids.
De første dage af ferien gik min mave lidt i stå. Jeg fik ikke ondt, men jeg kunne mærke, at fordøjelsen ikke fungerede optimalt. Så startede jeg op på HUSK to gange dagligt og efter endnu et par dage var fordøjelsen i balance igen. Jeg har en enkelt dag undervejs haft en smule ondt i maven, men ellers har jeg ikke mærket noget, og jeg har heller ikke oplevet at blive oppustet.
Selvom jeg selvfølgelig ikke har proppet mig helt vildt og voldsomt med high fodmaps, så er det en kæmpe sejr, at jeg har kunne "synde" på nogle af punkterne uden at opleve samme smerter, som jeg førhen har fået, når jeg prøvede mig frem med madvarerne. Det er så vigtigt, at man efter eliminations-fasen (der, hvor man fuldstændig undgår fodmaps) forsøger at indføre tingene igen helt systematisk og afprøver hvor meget, man kan tåle en madvare. Min mave kan åbenbart godt klare nogle af de fodmaps, jeg faktisk troede, jeg helt skulle undgå, og det er jo vildt ærgeligt at fortsætte med at undgå nogle skønne madvarer, hvis ens mave rent faktisk godt vil samarbejde, hvis bare man ikke spiser dem for meget/for ofte.
Rigtig god søndag til jer alle. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar