søndag den 14. oktober 2012

Kyllingelasagne med laktosefri mælk

Jeg er på efterårsferie hos min skønne familie i Sønderjylland, og i dag var det mig, der skulle stå for aftensmaden. Valget faldt på kyllingelasagne, selvom jeg helst undgår at spise pasta på grund af  hvedemelen. Jeg har dog oplevet, at det godt kan gå, så længe lasagnen bliver lavet på laktosefri mælk, og jeg sørger for, at det kun er en gang imellem, at jeg får pasta. Laktosefri mælk laves af Arla i en minimælk-udgave, og den smager helt nøjagtig som almindelig mælk, så det kan du roligt kaste dig ud i! Normalt putter jeg også pastinakker i lasagnen, men dem havde jeg ikke lige fået handlet i dag.
 

Ingredienser:

500 gram hakket kyllingekød
1 squash
300 gram gulerødder
1 dåse hakket tomater
1,5 dl. grøntsagsbuillion
2 tsk. paprika
Salt
Peber
Revet ost
Glutenfri lasagneplader (Kan fx købes i Rema 1000)
 
Bechamelsauce:
2 spsk. olivenolie (jeg brugte bare rapsolie i dag)
4 spsk. speltmel
5 dl. arla laktosefri minimælk
Salt
Peber
Muskatnød
 

Fremgangsmåde:

Squash og gulerødder skrælles og rives derefter på et rivejern. I en gryde med lidt olivenolie brunes kyllingekødet. Gulerødder og squash tilsættes sammen med de flåede tomater, vand og boullionterning. (Jeg blander altid vand og boullionterning sammen først, men det er vidst bare en vanesag). Krydderierne tilsættes og sovsen koges op. Lad den simre ca. 10 minutter og smag til.
 
Bechamelsaucen laves ved at varme olien op i en gryde og tilsætte melet. Når det er rørt sammen, tilsættes mælken lidt ad gangen under omrøring. Lad saucen koge op og smag til med salt, peber og muskatnød.
 
I et lasagnefad lægges lasagneplader, kødsovs og bechamel skiftevis i lag. Drys med revet ost til sidst. Lasagnen bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 35 minutter.

 
Den oprindelige opskrift har både løg og hvidløg i, men det vælger jeg bevidst at gå langt ude om, da løg virkelig er hård for maven og giver meget luft. Jeg synes ikke, at opskriften bliver ringere af, at man ikke bruger løg, så man kan lige så godt undgå det og give sin mave de bedste betingelser - det er så meget det hele værd!

7 kommentarer:

  1. Mmm.. det ser lækkert ud ;-)
    Har du lagt mærke til om det hjælper du bruger fuldkornspasta istedet for? Jeg har undgået pasta i flere år fordi både min ældste søster og jeg får meget luft i maven af det og dårlig mave. Men jeg prøvede at lave fuldkorns Spaghetti for nogen dage siden sammen med min kæreste og jeg syntes ikke jeg blev lige så oppustet af det :-) Bare et lille tip hvis man en dag bare har VIRKELIG har lyst til pasta hehe

    SvarSlet
  2. Ja, det er en rigtig god idé med fuldkornspasta. Jeg har faktisk også før brugt det, og måske du har ret i, at man bliver mindre oppustet. Jeg må prøve det af næste gang og holde øje med, hvordan maven reagerer :-)
    Med venlig hilsen
    Maja

    SvarSlet
  3. jeg kan kun finde glutenfri pastaskruer men ikke lasagne plader. er de udegået?

    SvarSlet
  4. Min Super Best har glutenfri lasagneplader :-) Det er længe siden, at jeg har været i Rema, så ved desværre ikke, om de stadig fås der, men det tror jeg nu nok.
    Med venlig hilsen Maja

    SvarSlet
  5. Laver du din egen grøntsagsbuillion? Hvis ja, hvilken opskrift følger du? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der findes en flydende boullion uden løg og hvidløg, som bl.a. kan købes i føtex. Den hedder a touch of taste :-)

      Slet
  6. Hvordan er det med vin og øl?

    SvarSlet