Mexikanske pandekager og hjemmelavet salsa

Jeg fyldte år i går og havde i den anledning inviteret hele familien til aftensmad. Det var vigtigt for mig, at maden passede til FODMAP-diæten, men at det også var noget både store og små syntes om. Valget faldt på mexikanske pandekager med oksekød, en blandet salat, tortillachips og en hjemmelavet salsa. Til dessert lavede jeg brownies med speltmel og en mandel-citronkage (og is til dem, hvis maver kan tåle det). Opskrifterne på kagerne lægger jeg ud i særskilte indlæg :)
Pandekagerne lavede jeg af en blanding af spelt- og majsmel, og de blev rigtig lækre.

Ingredienser til pandekagerne (til 10 stk.)
100 g. speltmel
100 g. Majsmel
4. dl. laktosefri mælk
4 æg
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Pisk mel og mælk sammen. Rør salt og æg i og pisk godt.
Smelt lidt margarine på panden og steg pandekagerne.

Ingredienser til salsaen:
1 ds. flåede hakkede tomater
2 spsk. Hvidløgs-olie
1 rød peberfrugt
2 spsk. ketchup
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. peber
Frisk eller tørret chili (prøv dig frem alt efter, hvor stærk den skal være)
1 spsk. balsamico (rødvinseddike)

Fremgangssmåde:
Hak peberfrugten mellemgroft. Hæld hvidløgs-olien i en gryde og steg peberfrugten sammen med chilien. Tilsæt tomaterne, ketchup, salt/peber og balsamico og varm op. Lad indholdet koge sammen i et par minutter. Hvis salsaen ikke er tyk nok, kan man jævne den med majsstivelse (jeg puttede 2 spsk. i).
Jeg serverer salsaen kold sammen med tortillachips, og det var rigtig lækkert!

Oksekøddet krydrede jeg med chili, salt/peber, hvidløgsolie og spidskommen. Man kan også putte lidt af salsaen i kødet for at give det smag.

Interviewet fra BT

Den artikel om FODMAP, som var i BT sidste weekend er desværre ikke at finde på deres hjemmeside. Det er lidt ærgerligt, da de på den måde ville kunne være med til at sætte endnu mere fokus på problemerne med IBS. Jeg har taget et billede af det interview, som jeg deltog i, og lægger det her på bloggen, så I alle kan se det. Jeg har desværre ikke artiklen, der forklarer om FODMAP, men jeg vil prøve at skrive til BT og høre, om jeg evt. måtte lægge den ud her på siden.

Tak for alle jeres søde kommentarer om bloggen - det er så dejligt, at siden rent faktisk kan bruges til at få hjælp, finde forståelse og give rum for frustrationer. Bliv endelig ved med at skrive spørgsmål og kommentarer! :-)

Fokus på FODMAP i BT

I går havde BT en artikel om FODMAP-diæten i deres avis - og et lille interview med mig og mine erfaringer havde endda også fået lov at komme med. Jeg er så glad for, at der er kommet landsdækkende fokus på problemerne med irriteret tyktarm og på, at der rent faktisk er en diæt derude, som kan være med til at gøre en kæmpe forskel.
BT kontaktede mig i torsdags, fordi de skulle skrive om diæten, og undervejs i deres research havde stødt på min blog. De spurgte, om jeg havde lyst til at fortælle min historie, og jeg er så stolt over, at jeg kan være med til at hjælpe og sætte fokus på noget, der har været overset i alt, alt for lang tid! Jeg kan se, at der har været rigtig mange besøgende på min side både i dag og i går, og jeg håber, at de her kan finde forståelse, hjælp, medfølelse og alt det, man har brug for, når man har det så dårligt, som man kan have, når man døjer med IBS. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer og rosende ord om bloggen. Hver eneste af dem varmer så meget!

Spørgsmål og svar

Jeg er helt vildt glad for alle de gode spørgsmål og kommentarer, som I alle kommer med her på bloggen. Det er fantastisk, at vi kan bruge hinanden, både når tingene går rigtig godt, når det hele er noget rod, og når man sidder inde med et spørgsmål. Da jeg jo hverken er diætist eller uddannet inden for noget som helst med kost, er der dog også nogle gange spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Heldigvis har jeg en aftale med diætisten Bettina Birk, at jeg kan skrive til hende, hvis der er sådanne spørgsmål, hvilket jeg har gjort lidt brug af. 

Hvorfor er peanuts okay i forhold til en FODMAP-diæt, når det er en bælgfrugt? 

Peanuts, jeg kan ikke svare på hvorfor. Der er ikke altid nogen logik i fødevarerne. Fx tåles grønne bønner godt (og det er jo en bælgfrugt,) omvendt tåles pistacie og cashewnødder ikke (og det er jo nødder). Det samme gør sig gældende med spelt, som er en urhvede og tåles. Det som er afgørende for om en fødevare tåles er akutelle målinger med avanceret måleudstyr foretaget på Monash University i Australien. Som jeg forstår det, så har de udviklet og forfinet en målemetode, som vist ikke bruges andre steder. Derfor kan de også få forskellige resultater fra andre steder. At måle fructanindhold i fødevarer er vidst også relativt nyt. 

Endelig har man vidst i mange år, at f.eks. målinger for kalorieindhold, vitamin og mineralindhold i fødevarer var upræcise, forstået på den måde, at for at få et nøjagtigt resultat, skulle det findes ved at måle lige nøjagtig den grøntsag, samme sort (f.eks. tomat) som voksede på en bestemt mark på et bestemt tidspunkt af året. Og det kan jo ikke lade sig gøre. Derfor er alle vitamin, mineral og kalorieindhold opgivet i tabeller gennemsnitstal – og dermed ikke præcise. Jeg går ud fra at det samme gør sig gældende med FODMAP indhold. 

Må man spise hørfrø?
 Hørfrø er ok, dog kan nogle være generet af for mange frø og kerner. Har man udposninger på tarmen kan små frø og kerner sætte sig i udposningerne og danne betændelse (diverticulitis) og det er ikke særlig behageligt Den gruppe skal passe på med små frø og kerner. Men ellers er hørfrø jo sundt og indeholder blandt andet de gode Omega N-3 fedtsyrer.

Har saftevand et højt eller lavt indhold af fodmaps? 
Det kommer an på hvilken frugt der er brugt. Fersken- eller æblesaft er ikke en god ide. Tjek ingredienslisten og husk at det der står først er det der er mest af. Sukkeralkoholer bruges ikke til sødning af læskedrikke, men jeg har hørt andre udtale at de kan få det dårligt ved indtagelse af andre sødemidler, f.eks. aspartam. Der er dog ikke noget omkring aspartam og FODMAP. Hvad kan man gøre de dage, hvor man bare har så ondt, at man ikke kan gøre andet end at ligge i fosterstilling på sofaen med en varmepude? Dårlige dage, jeg tror der er flere ting man kan gøre: Prøv at konkretiser hvilken slags smerte det er, f.eks. skyldes det forstoppelse skal man prøve at løse det først (væske, HUSK, bevægelse – og evt. afføringsmedicin). Skyldes det eftervirkninger af noget man har spist kan man prøve med ekstra tilskud af mælkesyrebakterier (måske også andre fordøjelsesenzymer). Duspatalin retard bruges også til imødegåelse af tarmspasmer (men det er et læge spørgsmål, der er sikkert også andre typer medicin). Pebermynte (olier, pastiller, te) nævnes også ofte som virksomt, jeg kender ikke så meget til det. Endelig tror jeg også på at man kan have glæde af afspændingsgymnastik og yoga. Der er rent faktisk lavet videnskabelige forsøg med IBS og yoga.


Jeg synes, at det lyder smadderspændende med yoga i forbindelse med IBS. Er der nogle af jer, der har prøvet det, og hvilken effekt har det? :-) 

De venligste hilsner fra Maja 

Peanut-pandekager: nu er de afprøvet!

Nu har jeg prøvet at lave peanutbutter-pandekagerne. De var et hit! Jeg lavede dem som en aftenskaffe-snack, som vi spiste med lidt sukker og marmelade, og dagen efter fik jeg resterne til morgenmad med en banan. (Dejligt med et morgen i ny og næ, hvor den ikke står på havregrød!)

Urtekram skulle have lavet en peanutbutter med chokoladesmag - den kunne nu også være smadderlækker at bruge til pandekagerne :-)

Hjemmelavede flødeboller med marcipanbund

Weekend er for mig den eneste tid på ugen, hvor det er okay at give den gas med slik og kager - og i den anledning lavede jeg en ordentlig portion hjemmelavede flødeboller i går. De har et lavt indhold af FODMAPs og smager fantastisk! Jeg har før haft tilbøjelighed til at proppe mig med slik fredag aften og ende med vildt ondt i maven og dårlig samvittighed, hvilket er en super dårlig start på weekenden. Så nu tænker jeg i stedet meget over, hvordan jeg kan få lov at synde lidt, men uden at få det skidt. Chips og popcorn er fx helt okay at spise, mens slikket altså ofte giver mig ondt. Peanutssmåkager er skønne - og nu altså også flødeboller.

Ingredienser:
En rulle marcipan (500 g)
150 g. past. æggehvider
300 g. sukker
1. dl. vand
Chokolade til overtræk
Evt. kokos eller andet pynt

Fremgangsmåde:

Skær marcipanen i tynde skiver, så der bliver i alt 30 bunde. Bag dem i ovnen 5 minutter ved 180 grader.

Sukkeret og vandet koges op sammen og koger i to minutter. Imens piskes æggehviderne let.

Sukkermassen tilføjes langsomt æggehviderne, og der piskes i ca. 15 minutter ved middel-hastighed med elektrisk piskeris. (Jeg har før lavet opskriften, hvor min tålmodighed ikke var til 15 min., men det er altså ventetiden værd, for massen bliver meget bedre og nemmere at aebejde med).

Guffet sprøjtet på marcipan-bundene med en plastikpose med hul i enden. De bages i ca. 5 minutter ved 180 grader til guffet er stift.

Når flødebollerne er helt kolde, kan den smeltede chokolade nemt pensles på dem. Jeg puttede lidt solsikkeolie i chokoladen, så den blev tyndere og dermed nemmere at pensle på. Jeg pyntede nogle af mine flødeboller med kokos :-)

Rigtig god weekend!

Peanut-pandekager

Jeg har fundet en opskrift på pandekager lavet af peanutbutter, æg og bagepulver - den er altså helt lav på FODMAPS, og indeholder hverken mel eller mælk! 

Jeg har lige fået søndags-morgenmad med min kæreste og ærger mig helt over, at jeg først har opdager opskriften nu. 

Jeg har den fra siden http://chocolat.dk/peanut-pandekager,

hvor der også er nogle skønne billeder af pandekagerne :-)

Ingredienser:

2 æg

2 spsk. peanutbutter

1/4 tsk. bagepulver 

Fremgangsmåde:

Hæld ingredienserne i en skål og pisk godt sammen. Læg dem med en ske på panden i små

klatter og steg pandekagerne på hver side i nogle minutter til de gyldenbrune.

Jeg glæder mig til næste weekend, hvor jeg helt sikkert skal lave pandekagerne.

Rigtig god søndag til jer alle :)