Spørgsmål og svar

Jeg er helt vildt glad for alle de gode spørgsmål og kommentarer, som I alle kommer med her på bloggen. Det er fantastisk, at vi kan bruge hinanden, både når tingene går rigtig godt, når det hele er noget rod, og når man sidder inde med et spørgsmål. Da jeg jo hverken er diætist eller uddannet inden for noget som helst med kost, er der dog også nogle gange spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Heldigvis har jeg en aftale med diætisten Bettina Birk, at jeg kan skrive til hende, hvis der er sådanne spørgsmål, hvilket jeg har gjort lidt brug af. 

Hvorfor er peanuts okay i forhold til en FODMAP-diæt, når det er en bælgfrugt? 

Peanuts, jeg kan ikke svare på hvorfor. Der er ikke altid nogen logik i fødevarerne. Fx tåles grønne bønner godt (og det er jo en bælgfrugt,) omvendt tåles pistacie og cashewnødder ikke (og det er jo nødder). Det samme gør sig gældende med spelt, som er en urhvede og tåles. Det som er afgørende for om en fødevare tåles er akutelle målinger med avanceret måleudstyr foretaget på Monash University i Australien. Som jeg forstår det, så har de udviklet og forfinet en målemetode, som vist ikke bruges andre steder. Derfor kan de også få forskellige resultater fra andre steder. At måle fructanindhold i fødevarer er vidst også relativt nyt. 

Endelig har man vidst i mange år, at f.eks. målinger for kalorieindhold, vitamin og mineralindhold i fødevarer var upræcise, forstået på den måde, at for at få et nøjagtigt resultat, skulle det findes ved at måle lige nøjagtig den grøntsag, samme sort (f.eks. tomat) som voksede på en bestemt mark på et bestemt tidspunkt af året. Og det kan jo ikke lade sig gøre. Derfor er alle vitamin, mineral og kalorieindhold opgivet i tabeller gennemsnitstal – og dermed ikke præcise. Jeg går ud fra at det samme gør sig gældende med FODMAP indhold. 

Må man spise hørfrø?
 Hørfrø er ok, dog kan nogle være generet af for mange frø og kerner. Har man udposninger på tarmen kan små frø og kerner sætte sig i udposningerne og danne betændelse (diverticulitis) og det er ikke særlig behageligt Den gruppe skal passe på med små frø og kerner. Men ellers er hørfrø jo sundt og indeholder blandt andet de gode Omega N-3 fedtsyrer.

Har saftevand et højt eller lavt indhold af fodmaps? 
Det kommer an på hvilken frugt der er brugt. Fersken- eller æblesaft er ikke en god ide. Tjek ingredienslisten og husk at det der står først er det der er mest af. Sukkeralkoholer bruges ikke til sødning af læskedrikke, men jeg har hørt andre udtale at de kan få det dårligt ved indtagelse af andre sødemidler, f.eks. aspartam. Der er dog ikke noget omkring aspartam og FODMAP. Hvad kan man gøre de dage, hvor man bare har så ondt, at man ikke kan gøre andet end at ligge i fosterstilling på sofaen med en varmepude? Dårlige dage, jeg tror der er flere ting man kan gøre: Prøv at konkretiser hvilken slags smerte det er, f.eks. skyldes det forstoppelse skal man prøve at løse det først (væske, HUSK, bevægelse – og evt. afføringsmedicin). Skyldes det eftervirkninger af noget man har spist kan man prøve med ekstra tilskud af mælkesyrebakterier (måske også andre fordøjelsesenzymer). Duspatalin retard bruges også til imødegåelse af tarmspasmer (men det er et læge spørgsmål, der er sikkert også andre typer medicin). Pebermynte (olier, pastiller, te) nævnes også ofte som virksomt, jeg kender ikke så meget til det. Endelig tror jeg også på at man kan have glæde af afspændingsgymnastik og yoga. Der er rent faktisk lavet videnskabelige forsøg med IBS og yoga.


Jeg synes, at det lyder smadderspændende med yoga i forbindelse med IBS. Er der nogle af jer, der har prøvet det, og hvilken effekt har det? :-) 

De venligste hilsner fra Maja