Nogle gange mangler jeg virkelig hvidløg som det sidste touch i min mad, men jeg vil hellere undvære det, end at få ondt. Men olie opløser ikke fodmaps'ene i hvidløg, så man kan godt tilføje en olie med hvidløgssmag til sin mad.
Jeg tager noget olie i en gryde og putter 4-5 knuste (men stadig hele) hvidløg i. Varm det på medium varme til der kommer små bobler ved hvidløgene. Tag gryden fra varmen og lad det køle af.
Hvis olien skal have meget smag af hvidløg, så opbevar olien et døgns tid i køleskabet og fjern så hvidløgene. Skal du bruge olien med det samme, fjerner du bare hvidløgene inden.
Efter flere år med irriteret tyktarm og alt for ondt i maven, føles det endeligt som om, at jeg har genvundet kontrollen over min krop og mit velvære ved hjælp af den australske diæt FODMAP - den virker virkelig! Derfor forsøger jeg nu at sprede budskabet, for jeg er helt sikker på, at det kan gøre en forskel for dig, der fx lider af IBS.
Det danske hvidløg, RAMSLØG, hvor man kun bruger bladene, kan måske bruges som alternativ? Man kan købe tørrede ramsløgblade bl.a. i Tiger-butikken. Er der nogen, som ved, om ramsløg indeholder nogle Fodmaps?
SvarSlet