Ingredienser:
75 g. mandler, grofthakket
75 g. hasselnødder, grofthakket (Jeg havde ingen hasselnødder, så jeg tog lidt ekstra græskar- og solsikkekerner i stedet)
40 g. græskarkerner, grofthakket
30 g. solsikkekerner
150 g. havregryn
150 g. boghvedeflager
1 1/4 dl. ahornsirup
2,5 spsk. brun farin
1 spsk. sesamfrø
1 tsk. hørfrø
Fremgangsmåde:
Rist nødder, kerner og gryn (ikke sesam og hørfrø) på et stykke bagepapir i ovnen på næst-nederste rille ved 240 grader. Hold øje med det og rør rundt en gang imellem. Det skal bage ca. 10 minutter.
Tag müslien ud og tilsæt sirup, brun farin, sesamfrø og hørfrø og bland det godt. Bag nu müslien ved 220 grader i fem minutter i samme rille som før.
Lad det køle af på bagepapiret og kom det i et lufttæt glas.
Müslien smager fantastisk - og er supernem at lave. Jeg har allerede tyvstartet og smagt en portion yoghurt m. müsli og ahornsirup på toppen. Mmmm!
Hej Maja.
SvarSletDejligt endelig at have fundet en side med ligesindede, som forstår smerterne i maven.
Jeg fandt din blog for 2 dage siden, sp det var dejligt at se der er noget der virker. Har nu haft smerterne i knap 2 år.
Jeg har lige bestilt den nye fodmap bog idag, så glæder mig rigtig meget ;) Er så småt startet på min nye livsstil, men er stadig usikker på nogen forskellige ting, så glæder mig til at kunne blive klogere, når jeg læser bogen ;)
Har netop lavet denne müsli og glæder mig allerede til det bliver morgen, så jeg kan smage den.. og fandt endelig den laktosefri yoghurt i kvickly - synes jeg havde set et sted at du skrev, at du havde fundet en i fakta, men sådan er det åbenbart ikke her i det midtjyske :-/
Fortsæt endelig i samme gode stil, med denne fantastiske blog.
Kh. Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletHvor lyder det dejligt, at du er motiveret og glæder dig til at komme igang. Jeg håber, at du mærker forskel med det samme.
Min fakta har heller ikke laktosefri yoghurt længere, men til gengæld er min KIWI begyndt på det, så det skifter vidst lidt en gang imellem. De større supermarkeder har vidst altid, så vidt jeg har kunne se :)
Rigtig meget held og lykke med maven og diæten - jeg krydser fingre for dig!
Kh. Maja
Jeg har netop købt lowfodmapdiet bogen og skal til og igang med at spise efter fodmap konceptet. Siden du har været igang et godt stykke tid håber jeg du kan svare på et spørgsmål. Der står i bogen at man max må få 25 g havregryn. Jeg går ud fra det er almindelige havregryn der omtales. Hvis man bruger glutenfri havregryn, må man så spise mere end 25 gram?
SvarSletPå forhånd tak for svar.
Mvh Sine
Hej Maja
SvarSletHvor lang tid kan det ca. holde sig frisk i glasset?
Mvh
Camilla