Sommernyt om IBS og FODMAP

Hej alle.

FODMAP-diætist Betina Birk har i løbet af sommeren sendt mig en mail med lidt nyt i forhold til diæten. 

De gamle hvedesorter emmer og enkorn er nu blevet testet i Australien. Emmer er desværre ikke low-fodmap, men enkorn har samme fructanindhold som spelt, og kan derfor godt tåles. Enkorn kan findes hos de fleste helsekostforetninger. Man kan fx lave boller af en blanding af havregryn, enkorn (fuldkorn), spelt (fuldkorn) og sigtet speltmel. Hvis man bager med surdej (af spelt eller emmer) og ved høje temperaturer, så sænkes fructanindholdet yderligere, og brødet kan derfor endnu bedre tåles. 

Patientforeningen Colitis Crohn (CCF) er nu også en forening for os med IBS. Det er en rigtig god nyhed for alle os, fordi det er en patientforening, som kan presse politikere til at have mere fokus på lidelsen, de følger med i de nyeste forskningsresultater, m.m. Jeg synes helt sikkert, at vi alle skal undersøge CCF og overveje, om det ikke er en god idé at blive en del af den, så vi sammen kan stå stærkere. 

Betina skrev herudover også, at der er kommet ny medicin til IBS´ere, som udelukkende lider af forstoppelse. Den hedder Constella, men er så ny, at ens egen læge nok ikke har hørt om den endnu. men er det nogle derude, som lider af forstoppelse og ikke har haft et godt resultat med diæten, så vil denne medicin højest sansynligt kunne hjælpe. Medicinen er godt nok ret dyr, men måske CCF her kan være med til at presse på, så man kan få medicinen gjort tilskudsberetiget. 

I Australien vil man fremover hjælpe med at teste typiske danske fødevarer, så der kommer forhåbentligt snart endnu flere informationer til alle os, der følger fodmap-diæten. 

Tusind tak til Betina, fordi hun tænker på alle os herude. Det er en stor hjælp at få råd, informationer, m.m. fra en professionel diætist, og hvor er det dejligt at møde forståelse og anerkendelse i den sundhedsprofessionelle verden - det er helt sikkert noget, vi ikke ser særlig tit. 

Kærlige hilsner fra Maja 

Håb forude...

Kære alle. 

FODMAP-diæten har været min faste følgesvend i ca. 14 måneder nu. Jeg elskede den fra dag et, for forskellen i maven var ubeskrivelig, og den har gjort mit liv så meget nemmere. Og dog. 

Det sidste halve år har jeg haft et had-kærlighedsforhold til diæten. For ja, den er min bedste ven og den hjælper mig hver eneste dag med at have det godt. Men den er også en klods om foden, en hindring og en belastning. Måske nogle af jer andre også har følt det sådan en gang imellem? Hvor er det fantastisk, at der findes en diæt, der gør, at ens problemer med maven forsvinder; og hvor er det frustrerende, at man har så træls en mave, der tvinger en til at følge denne (til tider) vanskelige diæt. 

Hvis nogle af jer har siddet med samme tanker som mig, så har jeg en positiv historie at dele med jer, som måske viser, at der er håb forude.. 

Jeg har som tidligere skrevet lige været 14 dage på ferie i Finland med min familie. Jeg havde hjemmefra taget den beslutning, at fodmap-diæten ikke skulle med mig ud at rejse, i hvert fald ikke hundrede procent. Så diæten har kun fået lov at besøge mig i sommerhuset i Kalajoki en gang imellem. Jeg ved fx godt, at jeg slet ikke tåler laktose, så det har jeg fortsat undgået helt, men til frokost har jeg stort set hver dag på min ferie spist rugbrød. RUGBRØD! Det havde jeg inden da ikke spist i et år, fordi det tidligere har givet mig de vildeste mavesmerter. Jeg har spist kage og brød med hvedemel (som i kage flere gange om ugen), spist pasta, fået retter med løg og hvidløg (godt nok ikke meget, men det har været der) og spist alt for meget vingummi og lakrids. 

De første dage af ferien gik min mave lidt i stå. Jeg fik ikke ondt, men jeg kunne mærke, at fordøjelsen ikke fungerede optimalt. Så startede jeg op på HUSK to gange dagligt og efter endnu et par dage var fordøjelsen i balance igen. Jeg har en enkelt dag undervejs haft en smule ondt i maven, men ellers har jeg ikke mærket noget, og jeg har heller ikke oplevet at blive oppustet. 

Selvom jeg selvfølgelig ikke har proppet mig helt vildt og voldsomt med high fodmaps, så er det en kæmpe sejr, at jeg har kunne "synde" på nogle af punkterne uden at opleve samme smerter, som jeg førhen har fået, når jeg prøvede mig frem med madvarerne. Det er så vigtigt, at man efter eliminations-fasen (der, hvor man fuldstændig undgår fodmaps) forsøger at indføre tingene igen helt systematisk og afprøver hvor meget, man kan tåle en madvare. Min mave kan åbenbart godt klare nogle af de fodmaps, jeg faktisk troede, jeg helt skulle undgå, og det er jo vildt ærgeligt at fortsætte med at undgå nogle skønne madvarer, hvis ens mave rent faktisk godt vil samarbejde, hvis bare man ikke spiser dem for meget/for ofte. 

Rigtig god søndag til jer alle. 

Hjemmelavet müsli

Jeg får gæster til brunch i morgen, så jeg er så småt begyndt at forberede en low-fodmap menu. Jeg har fundet en laktosefri yoghurt natural, som skal være erstatning for den græske yoghurt, jeg førhen elskede til morgenmad og brunch. Til yoghurten har jeg lavet en skøn müsli, som jeg har fået opskriften til af Camilla Rude inde på vores facebook-side :-) 

Ingredienser: 

75 g. mandler, grofthakket

75 g. hasselnødder, grofthakket (Jeg havde ingen hasselnødder, så jeg tog lidt ekstra græskar- og solsikkekerner i stedet) 

40 g. græskarkerner, grofthakket

30 g. solsikkekerner

150 g. havregryn

150 g. boghvedeflager

1 1/4 dl. ahornsirup

2,5 spsk. brun farin 

1 spsk. sesamfrø

1 tsk. hørfrø

Fremgangsmåde: 

Rist nødder, kerner og gryn (ikke sesam og hørfrø) på et stykke bagepapir i ovnen på næst-nederste rille ved 240 grader. Hold øje med det og rør rundt en gang imellem. Det skal bage ca. 10 minutter. 

Tag müslien ud og tilsæt sirup, brun farin, sesamfrø og hørfrø og bland det godt. Bag nu müslien ved 220 grader i fem minutter i samme rille som før. 

Lad det køle af på bagepapiret og kom det i et lufttæt glas. 

Müslien smager fantastisk - og er supernem at lave. Jeg har allerede tyvstartet og smagt en portion yoghurt m. müsli og ahornsirup på toppen. Mmmm! 

Finland og laktosefrie produkter

Kære alle. 

Jeg håber, at I har en fantastisk sommerferie med maver, der opfører sig pænt og tillader jer at gøre (dog ikke spise) alt, hvad I overhovedet har lyst til.

Jeg er netop vendt hjem efter to uger i Finland, hvor min mormor oprindeligt kommer fra. 

Allerede på vejen derop fik jeg bekræftet, hvad jeg tidligere har hørt; at Sverige og Finland er meget længere fremme ift. laktose- og glutenfri produkter, og så er de meget bedre til at være opmærksomme på problemerne. En af de ting, vi altid glæder os til, når vi skal derop, er den kæmpestore buffet, når vi sejler fra Stockholm til Helsinki. Jeg var lidt spændt på at se, hvad jeg overhovedet kunne spise, men til min store overraskelse var stort set alt laktosefrit - og på alle retterne stod der markeret, om der var henholdsvis gluten eller laktose i. Man kunne derfor nemt se, om der var noget man skulle holde sig fra. Selv frikadellerne, kartoffelmosen, hytteosten og nogle af flødedesserterne var laktosefri, og det var en helt fantastisk oplevelse. Desuden havde de en lille afdeling i buffeten, hvor der var glutenfrit brød. Til morgenmaden var der laktosefrie mælke af forskellige slags, flere slags yoghurter og meget andet. 

Vi har boet i en lille by i midten af ingenting, dog med et par supermarkeder nogle kilometer derfra. På trods af, at disse butikker ikke ligger i storbyer eller lignende, så var udvalget af laktosefrie produkter kæmpestort. Jeg har kunne få alt, hvad jeg har manglet herhjemme; kvark, græsk yoghurt, kaffefløde, flødeoster, pindis, literis, m.m. Min yndlings pindis kunne også fåes i en laktosefri udgave, og den kostede kun en krone mere end den almindelige udgave. En af dagene var vi på besøg hos noget familie, hvor moderen selv har laktoseintollerance, og her blev disket op med et kæmpe kagebord, hvor alt var laktosefrit. Hvor var det fantastisk, at kunne spise en cheesecake (jeg ved godt, at der er mel i, men det var jo ferie) uden at få ondt i maven pga. flødeosten. 

En sidste ting, som finnerne er gode til: på alle deres madvarer er der skrevet, om produktet er gluten- eller laktosefrit. Fx står der skrevet på alt pålæg på forsiden, så man lynhurtigt kan se, om det er noget for en. Det ser ud til, at producenterne tænker, at de lige så godt kan lave det gluten- og laktosefrit fra starten af (frem for at lave særlige udgaver af produktet), for stort set alt brød, pålæg, færdigretter, m.m. er uden laktose, og mange er endda uden gluten. Hurra for Finland, og øv (!!!!) for at vi bor i et land, der tydeligvis er meget, meget langt bagpå på dette område.